Arbejdsmiljø - arbejdsmiljørepræsentant

 

​Sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden varetages gennem samarbejde mellem arbejdsgiveren, arbejdslederne og de øvrige ansatte. 

Har virksomheden under 10 ansatte, foregår arbejdet løbende ved direkte kontakt og dialog mellem arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsledere og de øvrige ansatte.
 
Virksomheder med 10-24 ansatte
Alle virksomheder med 10 eller flere ansatte skal oprette en arbejdsmiljøorganisation (AMO).
 
Det er arbejdsgiverens ansvar at opbygge en AMO i samarbejde med de ansatte og arbejdslederne. Arbejdsgiveren skal ligeledes sikre, at samarbejdet kan etableres, herunder give de ansatte rimelig tid og lejlighed til at vælge arbejdsmiljørepræsentant. De ansatte vælger en arbejdsmiljørepræsentant, der indgår i arbejdsmiljøorganisationen sammen med arbejdslederen.
 
En AMO består af en eller flere arbejdsledere og en eller flere valgte arbejdsmiljørepræsentanter. Der skal være lige så mange arbejdsmiljørepræsentanter, som der er arbejdsledere i AMOen.
 
Virksomheder med 35 eller flere ansatte
I virksomheder med 35 eller flere ansatte skal arbejdsgiveren etablere en arbejdsmiljøorganisation i 2 niveauer bestående af:
 
  • Et niveau med en eller flere arbejdsmiljøgrupper og
  • Et niveau med et eller flere arbejdsmiljøudvalg.
  • En arbejdsmiljøgruppe består af en udpeget arbejdsleder og en valgt arbejdsmiljørepræsentant.
  • Et arbejdsmiljøudvalg består af arbejdsledere og arbejdsmiljørepræsentanter fra en eller flere arbejdsmiljøgrupper med arbejdsgiveren eller dennes repræsentant som formand.
 

 Kontakt JA

Lone Rente Hansen
Tlf.:
33212800
Sidst ændret: 14-12-2015