Offentlig

 
Et kravs trange vej gennem systemet
Et forslag om ændring af en overenskomst skal igennem mange led, før det bliver til en aftale. Forhandlingsudvalget i JA er den første instans, som behandler forslag fra medlemmer og tillidsrepræsentanter.

Inden kravene skal udtages, vil der være en debat på hjemmesiden, ligesom en række tillidsrepræsentanter holder møder på arbejdspladsen. Hvis medlemmerne ønsker det, deltager JA også gerne i medlemsmøder om overenskomsterne.

Kravene til en overenskomst er ofte genereret over tid. Dels samler sekretariatet erfaringer fra sine mange samtaler med medlemmer og tillidsrepræsentanter, dels indgår henvendelser/forslag fra tillidsrepræsentanter og medlemmer i Forhandlingsudvalgets arbejde med krav til overenskomsterne. Det er derfor en god ide at bidrage med de tanker, overvejelser og vanskeligheder, som du støder på i hverdagen.

Når det er tid at træffe beslutninger, er det JAs forhandlingsudvalg, der beslutter, hvilke input der skal gå videre som egentlige krav.

Forskellige krav
I forhold til de næste led i processen er det vigtigt at skelne mellem forskellige typer af krav. Dels krav, der vedrører alle, som kaldes generelle krav, og her skal alle organisationer samlet i Akademikernes Centralorganisation (AC) være enige.
Dels krav, der kun vedrører jordbrugsakademikere, og måske enkelte andre faggrupper, som kaldes specielle krav. De vil enten kunne gå direkte til arbejdsgiverne eller skal afklares med de øvrige faggrupper.

Enighed nødvendig
I AC er JA i valgforbund med fire andre organisationer. Valgforbundet kaldes De5. JA skal overbevise de andre fire organisationer om, at et givet generelt krav er fornuftigt og vedkommende. Her sker der på ny en frasortering.
Næste led er ACs Forhandlingsudvalg, og det er den sidste instans før forhandlingsbordet i forhold til krav, der alene vedrører ACs overenskomst. Her skal De5s repræsentant argumentere for de krav, som valggruppen gerne vil have rejst. I ACs forhandlingsudvalg sker der igen en frasortering.

Er det forslåede krav et helt ægte generelt krav, der vedrører alle ansatte hos den konkrete arbejdsgiver (fx kommunerne), så skal det godkendes i det pågældende forhandlingsfællesskab. Det er KTO på det kommunale område og CFU på statens område.

Endelig når kravet igennem til selve overenskomstforhandlingen med arbejdsgiverne. Her skal vores forhandlere så i første omgang overbevise arbejdsgiverne om, at kravet er godt og i begge parters interesse. Derefter skal der forhandles en pris. Hvis kravet er meget dyrt, bliver det et projekt, der løber over flere overenskomstperioder.

Økonomien i overenskomstforhandlingerne
Det første, forhandlerne bliver enige om, er den økonomiske ramme for forhandlingerne, fx 6 pct. af lønsummen. Herefter handler forhandlingerne om, hvordan denne ramme skal fordeles mellem generelle lønstigninger, decentrale lønstigninger, fælles projekter (fx barsel, personalepolitiske tiltag og kompetenceudvikling) og forbedringer på de enkelte overenskomstområder.
​​
De centrale forhandlere kan fx blive enige om, at de enkelte områder har 1 pct. til deres egne projekter. Herefter drejer forhandlingerne sig om, hvilke forslag begge parter kan acceptere, og om disse forslag kan holdes inden for den økonomiske ramme.

 

 Kontakt JA

Lone Rente Hansen
Tlf.:
33212800
Sidst ændret: 14-12-2015