Minipraktik

 
Kære arbejdsgiver
Nedenfor kan du se JAs beskrivelse af minipraktikordningen til de studerende. Hvis du har mulighed for at tage en studerende i minipraktik i uge 16/2018 - og måske møde en kommende medarbejder – er du meget velkommen til at kontakte karrierekonsulent Hanne Jensen på hj@ja.dk
 
Kære studerende
Har du lyst til at få en smagsprøve på arbejdslivet, så du står stærkere, når du skal søge job efter studiet, så er JAs minipraktikordning lige noget for dig.
 
Ansøgningsfrist for MiniPraktik i uge 16 er den 5. marts: 
 
 
Hvem kan deltage:
Alle studerende, der er medlemmer af JA, og som ønsker kontakt til en arbejdsplads for at se, hvordan en hverdag fungerer. For at komme i minipraktik skal du lave et kort CV om dig selv og sende en ansøgning, hvor du angiver inden for hvilket arbejdsområde, du ønsker at komme i minipraktik.

Hvornår og hvor længe:
Minipraktikken foregår i uge 16, og den kan vare fra alt mellem 1 og 5 dage, afhængig af aftalen med arbejdspladsen. 

Hvilke arbejdspladser:
Arbejdspladser i stat, kommune og små og store private virksomheder over hele Danmark.

Hvad får du ud af det som studerende:
  • Konkrete erfaringer, du kan skrive på dit CV
  • Erfaring med, hvordan din uddannelse kan bruges på en arbejdsplads
  • Udvidet professionelt netværk
  • Afklaring af karrieremuligheder
  • Brobygning mellem studie og arbejdsliv

 Kontakt JA

Hanne Jensen
Tlf.:
33212800
Sidst ændret: 05-02-2018

 Information