Gå til sidens indhold

Stress

Stress er en belastningsreaktion, som kan udløses, hvis der er ubalance i de krav, som stilles til dig og dine muligheder for at leve op til kravene.

Stress er ikke nogen sygdom, men en belastningsreaktion. Om en belastning medfører stress, afhænger af balancen mellem de krav, der stilles, og de forudsætninger og muligheder, du har for at leve op til kravene.

Selv om der stilles høje krav til dig, kan arbejdet opleves som travlt og udfordrende, hvis du har gode muligheder for at løse opgaverne. Fx de nødvendige kvalifikationer, tilstrækkelig tid, tekniske hjælpemidler og kollegahjælp. Så kan du udvikle dig og skabe ny viden. Du trives på dit arbejde.

Men balancen tipper, når store krav bliver parret med begrænsede muligheder for selv at styre arbejdet, ikke selv kan løse opgaverne eller ikke har den nødvendige tid til rådighed. Når balancen forrykkes og bliver skæv, kan belastningerne udløse stress.

Stress er normalt ikke farligt. Det er en naturlig reaktion på pres fra omverdenen. I de fleste tilfælde letter presset efter en kort periode, og stressreaktionen stopper. Men stress er farligt, hvis du udvikler en mere eller mindre permanent stresstilstand, hvor kroppen altid er i alarmberedskab. En permanent stresstilstand kan føre til udbrændthed, depression samt hjerte- og karsygdomme.

Det er derfor vigtigt at: 

  • være opmærksom på, hvordan du har det
  • være opmærksom på, hvordan andre har det på arbejdspladsen
  • lære dine egne stresssymptomer at kende
  • være opmærksom på, hvordan du forebygger stress
  • lære at tackle stress i det daglige - på arbejdspladsen og i familielivet
  • sørge for afkobling og afslapning - både i løbet af arbejdsdagen og i fritiden
  • søge professionel hjælp, hvis stress bliver en permanent tilstand.

Hvis du har problemer med det psykiske arbejdsmiljø eller har spørgsmål om fx stress, så kontakt JA

Selv om stress altså ikke er en sygdom, er det dog en almindelig årsag til længerevarende sygemeldinger. Ligesom der sker en optrapning fra en belastet hverdag til så stor belastning, at du  kan kalde det stress, så er der også en optrapning i forhold til stressramtes mulighed for at vende tilbage til arbejdet. Hvis du starter for hurtigt op, vil kroppen fortælle dig, at den bliver presset, og du bliver nødt til at tilpasse din arbejdstid efter, hvad du kan klare. JA anbefaler en langsom tilbagevenden og faste rammer for arbejdstiden i hele genopbygningsfasen, da krav om fleksibilitet og en deraf følgende uforudsigelighed kan forsinke processen.

Du skal også være opmærksom på, at stress kan udløse forskellige følgesygdomme: Det er ikke ualmindeligt, at man som stressramt kan opleve udbrud af sygdomme, som hidtil kun har været skjulte eller ligget latente hos personen. Der er eksempler på udbrud af psoriasis og psoriasisgigt eller sukkersyge. Stress kan derved resultere i et livslangt behov for medicinering på grund af følgesygdomme.

Der er også eksempler på, at stress medfører depressioner eller varig nedsættelse af hukommelsen. Alt efter hvor alvorlig en stresssituation man kommer ud for, så kan der ske en forandring af personligheden. En del kan fremadrettet blive mere forsigtige i deres tilgang til nye opgaver og måske hurtigere blive trætte. Man kan sige, at ens mentale kondition kan lide et knæk, og man ikke har de samme ekstra gear som tidligere. 

Hver enkelt stressramte person har sit eget "skadebillede", og det er derfor vigtigt, at der for den enkelte bliver vurderet, hvad personen fremover skal holde sig fra, og hvad det fortsat er godt at arbejde med.       

Når du skal tilbage til dit arbejde, er det vigtigt at følge en plan. Ja anbefaler en plan for, hvordan du vender tilbage til arbejdspladsen efter en periode med stress. Læs planen "Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress"

Mit JA