Gå til sidens indhold

Psykisk krisehjælp

Er du udsat for mobning og chikane, omstruktureringer og afskedigelse eller stress og udbrændthed? Du kan få hjælp ved en række særligt alvorlige arbejdsrelaterede trivselsproblemer.

JA har i samarbejde med Prescriba etableret et kriseberedskab. Denne garanti for hjælp er udformet som et sikkerhedsnet, der tages i brug, hvis din arbejdsplads ikke har en anden aftale, der dækker dig som ansat i ovenstående tilfælde.

Hvis du har brug for hjælp, skal du kontakte JAs sekretariat, som kan hjælpe dig videre til Prescribas rådgivningscenter. Herfra kan du blive viderevisiteret til psykolog. Aftalen giver også mulighed for at få en psykolog ud på arbejdspladsen i tilfælde af arbejdsulykker eller andre voldsomme hændelser.

Der er ikke ubegrænset hjælp at hente, men der er nok til, at du kan få et godt overblik over din situation og redskaber til at komme videre i dit liv. Vær opmærksom på, at hvis din arbejdsgiver tilbyder psykisk krisehjælp, så skal denne ordning benyttes.

Fuld fortrolighed

Der er fuld fortrolighed over for din arbejdsgiver. Der er også fuld fortrolighed over for JA, hvad angår indholdet af samtalerne med psykologen - psykologen har tavshedspligt.

Mit JA