Gå til sidens indhold

Fridage

Helligedage er fridage, med mindre du er med i en vagtordning.

Som ansat har du fri på helligdage, med mindre du indgår i nogle vagtordninger, der kræver, at du er på arbejdet.
 
Følgende dage er helligdage, hvor du har fri med løn:
Skærtorsdag, Langfredag, 2. påskedag, Store Bededag, Kristi Himmelfartsdag, 2. pinsedag  samt 1. og 2. juledag og nytårsdag.
 
1. maj, grundlovsdag, juleaftensdag samt nytårsaftensdag er IKKE helligdage, og der gælder forskellige regler på forskellige ansættelsesområder. 
  • Ansatte i kommuner og regioner
    På dette område gælder det, at oven for nævnte dage er fridage med løn, hvis man er ansat i en afdeling i kommunen, hvor der er kutyme for, at medarbejderne holder fri. Det gælder typisk i rent administrative stillinger. Hvis HK personalet har fri disse dage, har du som ACer også fri disse dage. Det gælder også på arbejdspladser, hvor der fx er mange, som er omfattet af 3Fs overenskomst.
    Hvis det øvrige personale på arbejdspladsen arbejder disse dage, skal du som ACer også arbejde.
  • Ansatte i staten
    Den 24. december, 31. december og 5. juni (grundlovsdag) er normalt fridage, ligesom der efter konkret anmodning kan gives frihed med løn den 1. maj.
     
    Dette gælder dog ikke for ansatte i SKAT og spillemyndigheden, hvor en faglig voldgift konkret har afgjort, at arbejdsgiveren SKAT har den juridiske ret til at beslutte, at de ansatte ikke har betalt fri de tre nævnte dage. Det er heller ikke længere muligt at holde fri med løn på 1. maj.
  • Privatansatte

    Er du ansat i et privat firma, skal det fremgå af kontrakten/overenskomsten, at 1. maj, grundlovsdag, juleaftensdag samt nytårsaftensdag er fridage.

Mit JA