Gå til sidens indhold

Mer- og overarbejde

Merarbejde opstår, når der er tale om bestemte opgaver eller forhold, der gør, at du som medarbejder i en periode er nødt til at arbejde mere end gennemsnitligt 37 timer om ugen.

Det er en konkret vurdering på den enkelte arbejdsplads, der afgør, om der er tale om merarbejde. Det er således i sidste ende lederen, der træffer afgørelse om, hvorvidt der er tale om merarbejde, eller om det blot er en almindelig skæv fordeling af arbejdstiden.

Overarbejde

Overarbejde knytter sig traditionelt til job, hvor det konkret er aftalt, hvornår arbejdstiden begynder, og hvornår den slutter. Eftersom de fleste akademikere er ansat i stillinger, hvor opgaveløsningen bestemmer arbejdstiden og tilstedeværelsen på arbejdspladsen, er det de færreste akademikere, der er omfattet af bestemmelser om overarbejde.
Hvis du er ansat på en individuel kontrakt, kan det dog forekomme.

Varsling af mer- og overarbejde

Der gælder ikke regler for, hvornår mer- og overarbejde skal varsles. Mer-og overarbejde skal blot varsles i så god tid som muligt, men kan pålægges uden varsel.

Pligt til mer- og overarbejde

Du har som udgangspunkt pligt til at udføre mer- og overarbejde. Jo mere nødvendigt arbejdet er, des stærkere personlige grunde skal der til for, at du kan afvise at påtage dig det. Din arbejdsgivers behov må konkret afvejes over for din begrundelse for at nægte at udføre merarbejde. Din arbejdsgiver skal altid tilrettelægge arbejdet, så merarbejde så vidt muligt undgås, og arbejdsgiveren kan ikke systematisk pålægge dig at udføre merarbejde.

Får du rådighedstillæg, kan du kun få betaling for merarbejde, hvis det samlede merarbejde væsentligt overstiger det merarbejde, der er betalt for via rådighedstillægget.

Mit JA