JA mener

 

Udflytningen vil dræne styrelser for faglighed og erfaring

NaturErhvervstyrelsen og Naturstyrelsen er to af de styrelser, der skal flytte til Jylland. Fagforeningen
JA, der organiserer jordbrugsakademiske medarbejdere, har spurgt sine medlemmer på de berørte
arbejdspladser, om de vil flytte med. Tre ud af fire svarer nej.
Fagforeningen JA (jordbrugsakademikerne) har spurgt berørte medlemmer, hvordan de forholder sig
til den planlagte udflytningen af deres arbejdsplads. Undersøgelsen viser, at et stort flertal af de
faglige medarbejdere inden for landbrug og skovbrug ikke har lyst til at flytte med, når NaturErhvervstyrelsen og Naturstyrelsen flytter til Jylland.

I NaturErhvervstyrelsen er kun en ud af 15‐20 medarbejdere positiv over for at flytte med. Det store
flertal af de jordbrugsfaglige medarbejdere – tre ud af fire – siger nej til at flytte. Resten er i tvivl.

Måske fordi de endnu ikke har fået oplyst, om de er blandt dem, der skal flytte. Enkelte fortæller, at de kun flytter med, hvis de ikke kan få et andet arbejde tæt på København – og det bliver uden familien, og kun til de har fundet en anden løsning.

Flere borgmestre har jublet over regeringens flytteplaner. Det er flere gange blevet påpeget, at der er mange kvalificerede medarbejdere i Jylland, som står klar til at tage de ledige stillinger.

‐ Der er ingen tvivl om, at der er kvalificerede medarbejdere, men der bliver mange flere ledige
stillinger, end de havde forventet. Så det bliver slet ikke så let at besætte dem alle, fastslår Jakob
Svendsen‐Tune, der er formand for JA.

Undersøgelsen blandt JAs medlemmer viser, at der kan blive behov for op til hundrede nye
jordbrugsfaglige akademiske medarbejdere i styrelserne. Især i Naturerhvervsstyrelsen. Men der er
ikke tilstrækkeligt med kvalificerede ledige i de områder som styrelserne flytter til.

‐ Regeringen må se i øjnene, at der er behov for at tiltrække kvalificerede medarbejdere til de nye
styrelser. Vi kan ikke leve med, at styrelserne fremover må klare sig med færre kompetencer inden
for naturforvaltning og nedtone skovbrugs‐ eller landbrugsmæssige fagligheder i forvaltningen, siger
Jakob Svendsen‐Tune.

Manglen på kvalificerede medarbejdere er allerede et problem for flere af de landøkonomiske foreninger
og andre af landbrugets rådgivningscentre. De nye styrelser vil blot tilføre yderligere konkurrence om medarbejderne.

‐ Vi håber, at regeringen vil være parate til at ændre flytteplanen – fastholde målet om flere
arbejdspladser i provinsen, men med et element at fornuft og realitetssans. JA indgår meget gerne i
en sådan dialog, siger Jakob Svendsen‐Tune.

Fakta
Kommuner som Varde, Billund, Hedensted, Sønderborg, Tønder og Fredericia har ingen arbejdsløse
Jordbrugsakademikere. De øvrige nærliggende midt‐ og sønderjyske kommuner har en forholdsvis lav
arbejdsløshed på omkring 1,5‐3%. Det gælder Kolding, Vejle, Haderslev, Esbjerg og Åbenrå.

Regeringen nedlægger til gengæld arbejdspladser i København, hvor arbejdsløsheden blandt
jordbrugsakademikerne er på 8,8%. Kilde: Akademikernes a‐kasse.

Oktober 2015 

Forbrugerne har nøglen til bedre dyrevelfærd

Fødevareministeren slår fast på JAs, Dyrlægeforeningens og DMs konference "Velfærd - fornuft eller for dyr?", at han har samme mening om dyrevelfærd som tidligere, men han har fået et ændret syn på landbruget. Indsigten i erhvervets driftsformer har kvalificeret hans syn på problemet.

På samme måde kan viden fremme debatten og på sigt styrke dyrevelfærden. Dansk landbrug kan bidrage med viden. Journalisterne kan hjælpe, hvis de bliver lige så interesserede i at fortælle fakta og sætte sig ind i problemerne, som de er til at skræmme. Det skal handle om faglighed - ikke kun om følelser og frygt.

Vi skal som forbrugere have hjælp til at lære mere om, hvad vi betaler for, og hvordan dyrene har haft det. Vi skal forstå forskellen på konventionelle og økologiske brug. Vi skal også forstå de små variationer. Vi skal nemlig kunne belønne dem, der arbejder for at give dyrene et bedre liv, indtil de skal slagtes og spises.

JA mener kort sagt, at det skal kunne betale sig for landbruget at behandle dyrene bedre. Du kender det fra hønseæg. Når økologiske æg og skrabeæg står ved siden af burhønseæg - hvad vælger du? Hvis du som forbruger mener ønsket om dyrevelfærd alvorligt, så må du være klar til at betale prisen. Det handler ikke om økologi eller ej. Det handler om at kunne træffe et bevidst valg, der fremmer dyrevelfærden. Forskning og en målrettet indsats skal sikre, at de rigtige valg bliver billigere. Måske kan der blive så mange positive effekter, at økonomi og dyrevelfærd kan gå hånd i hånd. Det tror vi på i JA.

Men det betyder, at du som forbruger må være opmærksom og vælge de varer, der fremmer dyrevelfærd. Det kan du ikke altid gøre i dag, så her er der en konkret udfordring. Du skal blive klogere. Det er dig som forbruger, der kan tage ansvar. Landbruget leverer dét, du efterspørger.

Oktober 2014

 

*

Kontingentet går til aktiviteter for medlemmerne

Alle kontingentkronerne går til at betjene medlemmerne med rådgivning og information samt til at gennemføre de demokratiske beslutningsprocesser i JA.

Medlemmerne bestemmer

De folkevalgte beslutter i repræsentantskabet, i bestyrelsen og i de 3 faste udvalg, hvilke initiativer der sættes i gang. Det betyder, at de bestemmer omfanget af medlemsgoder, herunder kommunikation og bistand i forhold til at sikre løn- og ansættelsesmæssige vilkår samt ved arbejdsløshed, jobskifte, stress og karriereovervejelser.

Brobygger gennem faglighed og tværfaglighed

JAernes bredde faglighed kan bygge bro mellem akademiske fagfolk. Den faglige bredde rækker fra generalistens til ingeniørens, biologens, byplanlæggerens og arkitektens fagområder mv. JAeren kan tale fagsprog med de fleste. Indsigten og tværfagligheden styrker evnen til et stærkt fagligt samarbejde.  

Fokus på de studerende

De studerende er fremtiden. Der lægges derfor stor vægt på en konstruktiv dialog mellem de folkevalgte i JAs bestyrelse og udvalg og studenterrepræsentanterne.

Marianne Tinggaard
Tlf.:
33212800
Sidst ændret: 18-01-2016