JA med nyt udtryk

 

I mange år har JAs kendetegn været det smalle grønne blad med underteksten - dit naturlige valg. Et symbol på en fagforening og et fagligt fællesskab for studerende, bachelorer og kandidater, der interesserer sig for og er beskæftiget inden for den grønne sektor i bred forstand.

JA er fortsat et fagligt fællesskab, der skaber løsninger inden for natur, miljø og fødevarer. Men fra den 16. maj 2018 bliver det med en helt ny visuel identitet.

JA får nyt logo, som symboliserer et blad og en dråbe i både form og farve, og netop den solide form med ét element viser en rummelig og solid fagforening med plads til medlemmer med mange forskellige fagligheder. Logoet er det bærende led i den visuelle identitet.

JA vil bl.a. benytte sig af ny typografi, farver, strammere billedstil og en ny papirkvalitet i blade, nyhedsbreve, pjecer, breve, på sociale medier og i anden kommunikation. Det gælder naturligvis også for hjemmesiden, men her er der brug for tålmodighed. JA søsætter først en gennemgribende ny hjemmeside i løbet af andet halvår, da det ikke bare bliver et ansigtsløft, men en helt ny hjemmeside, hvor der kigges på indhold, funktioner og design.

I samme forbindelse skifter medlemsbladet Jord & Viden navn til JA Aktuelt - det navn, som JAs profileringsudvalg udvalgte blandt de mere end 50 indsendte forslag til navnekonkurrencen. Det første nummer udkommer primo juni.

Vi håber, at du tager godt imod JAs nye visuelle identitet på alle platforme, og at du vil være med til at profilere dit faglige fællesskab.

Opdager du, at et enkelt gammelt logo har sneget sig ind et sted, så fortæl os det gerne straks. Skriv til redaktionen.​

 Kontakt JA

Børge Jørgensen
Tlf.:
33212800
Sidst ændret: 28-05-2018