Gå til sidens indhold

JA og samarbejdet med DM og DSL

Fra 1. januar 2022 indgår JA i et tæt samarbejde med DM (tidligere Dansk Magisterforening) og DSL (tidligere Danske Skov- og Landskabsingeniører og Have- og Parkingeniører). I første omgang bliver foreningernes sekretariater slået sammen til ét fælles fagligt og økonomisk sekretariat. De tre foreninger fortsætter dog som selvstændige foreninger året ud. Fra 1. januar 2023 forventes de tre foreninger, JA, DSL og DM, at blive sammenlagt til en organisation.

To medlemmer ved computer

JA er i dag med knap 5.000 medlemmer en mindre AC-organisation med begrænsede ressourcer og samtidig svagt vigende medlemstal. Bestyrelsen har på den baggrund overvejet, hvordan foreningen bedst muligt sikrer den fremtidig betjening af medlemmerne og profilering af fagområdet. Samtidig ønsker bestyrelsen at placere JA bedst muligt i den forventede konsolidering blandt AC-organisationerne.

Dine fordele som medlem

Læs mere om, hvad samarbejdet betyder for dig her

DM har mellem 6-8.000 medlemmer med en naturvidenskabelig baggrund, og foreningen har længe ønsket at styrke dette område. Samarbejdet hviler derfor på en jævnbyrdighed – ikke kun med hensyn til medlemsantal, men også fordi JA kommer med en stærk faglig profil, og DM kommer med en stærk fagforeningsprofil.

Fællesskabet JA-DM-DSL bliver den tredjestørste akademikerorganisation i Danmark med over 65.000 medlemmer. Heraf vil 12-14.000 have et professionelt afsæt inden for biologi og biovidenskab.

Hvad skal du gøre?

Det sker alt sammen automatisk, og du behøver ikke at foretage dig noget. Allerede fra januar vil du modtage informationer om de nye ting, der skal ske, og de nye muligheder, du får.

Tidsplan

1. januar 2022 bliver JA’s sekretariat lagt sammen med DM’s sekretariat.

1. januar 2023 forventer vi, at JA, DSL og DM er en samlet forening.

Du kan forvente:

  • Styrket fagforeningsbetjening
  • Stærke faglige tilbud og netværk
  • Flere arrangementer
  • Fra januar 2023 – et lavere kontingent.

 

Mit JA