Selvstændig

 

Er du selvstændig eller lønmodtager? Det er ikke altid let umiddelbart at vurdere, hvorvidt dine arbejdsopgaver udføres som selvstændig eller i virkeligheden er et tidsbegrænset eller opgavebegrænset ansættelsesforhold.

Uanset om du kalder dig freelancer, konsulent eller andet, vil du sandsynligvis blive betragtet som selvstændig, hvis du opfylder følgende parametre - det vil dog altid afhænge af den konkrete situation:

  • Du har indgået samarbejdsaftaler med forskellige hvervgivere, ifølge hvilke du honoreres enten ved opgavernes slutning eller i faser. Du kan også have aftalt månedlig honorering.
  • Du opkræver hvervgiver ved faktura.
  • Du er momsregistreret (dog kun ved min. 50.000 kr. årligt).
  • Du planlægger selv dit arbejde og er ikke undergivet hvervgivers personaleledelse.
  • Du har indtægter fra flere hvervgivere og arbejder sideløbende for dem.*
  • Du er ansvarlig for arbejdets udførelse og kan ifalde erstatningspligt for mangler ved arbejdet eller manglende overholdelse af deadlines.
  • Du kan ansætte personale.
  • Du stiller selv lokaler og arbejdsredskaber til rådighed, og det indgår i din honorering.
  • Du modtager ikke løn under sygdom eller ferie.

*SKAT

Hvis du kun arbejder som selvstændig for én hvervgiver, vil der være risiko for, at du af Skat bliver betragtet som ansat. Dermed vil du ikke have mulighed for at trække dine udgifter fra, og du vil blive beskattet som lønmodtager. Ydermere kan det resultere i, at du ifalder bødestraf for forkert selvangivelse samt for at have taget fuldt fradrag for udgifter i indtægten til den selvstændige erhvervsvirksomhed.

Læs mere hos Skat 

 Kontakt JA

Tlf.:
Mail:
Sidst ændret: