Etablering af virksomhed

 
Har du besluttet dig for at blive selvstændig, er der forskellige muligheder, når du skal etablere din virksomhed. Det kan fx være:

Privatejet virksomhed
 
  • Personligt ejet enkeltmandsvirksomhed
  • Interessentskab (I/S)

Selskabsform

  • Iværksætterselskab (IVS)
  • Anpartsselskab (ApS)
  • Aktieselskab (A/S)

Før du beslutter dig for, hvilken virksomhedsform du skal vælge, er det vigtigt, at du sætter dig ind i de regler, der er gældende og meget forskellige, fx om kapitalkrav, omsættelighed og hæftelse. Under Virksomhedsformer finder du en kort beskrivelse af de forskellige muligheder.

Også beskatningen er afhængig af virksomhedsform. JA anbefaler derfor, at du altid drøfter etableringen med din revisor. Reglerne kan du blandt andet finde i vejledningen hos Skat

Både hos Erhvervsstyrelsen og hos Skat kan du finde gode råd og vejledning om virksomhedsetablering. Det er også på disse hjemmesider, at du kan finde oplysninger om andre virksomheder, og hvor du kan indberette en række obligatoriske oplysninger.

Herudover er hjemmesiden www.startvaekst.dk en rigtig god hjælp til at komme i gang. Her finder du svar på mange af de spørgsmål, som opstår undervejs. Du har også mulighed for at deltage i kurser og arrangementer for nystartede. Ligeledes finder du mange nyttige redskaber til virksomhedsudvikling. Endelig kan du finde oplysning om, hvad dit regionale væksthus kan tilbyde af personlig rådgivning.

 Kontakt JA

Tlf.:
Mail:
Sidst ændret: