Sådan fik vi job

 

Mød to nyuddannede JA’ere: Sådan fik vi job

Landskabsarkitekt Frederikke Møller og agrobiolog Mikkel Jørgensen havde én ting til fælles, da de søgte job efter studiet: De vidste præcis, hvad de ville – og alligevel kom jobbet fra en helt uventet side.

”Jeg tror meget på, at man bare skal spørge”

Frederikke Fossum Thurø Møller Landskabsarkitekt hos 1:1 landskab

Frederikke Fossum Thurø Møller blev færdiguddannet i oktober, havde korte ansættelser i november-december og blev så fastansat som landskabsarkitekt hos tegnestuen 1:1 landskab i februar.

Frederikke, hvordan greb du jobsøgningen an?

Noget af det første, jeg gjorde, var at tage fat i alle dem, jeg kendte. Både dem fra studiet, som var færdige og havde været på arbejdsmarkedet i nogle år – blandt andet min tidligere rusvejleder og mine praktiksteder. Havde de nogen gode råd? Hvordan var situationen i deres virksomhed? Mange var også søde til at give feedback på mine ansøgninger og portfolio.

Jeg søgte også alle de jobopslag, hvor de manglede landskabsarkitekter, men dem var der ikke mange af – udover dem, hvor man skulle have 10 års erfaring.