Reaktion på regeringens 38 forslag

 

​I går kom regeringen med et nyt udspil til bedre klima og renere luft. JA har kontaktet Tommy Dalgaard, professor i jordbrugssystemer og bæredygtighed ved Aarhus Universitet, om en foreløbig reaktion på nogle af tiltagene, der vedrører landbrug.

Ifølge Tommy Dalgaard er det er godt med et bredere fokus på både producenter og forbrugere. Et af tiltagene er adfærdskampagner og mærkning af fødevarer, og det er interessant, fordi opmærksomheden førhen har været koncentreret om producenterne.

Dernæst fæstner Tommy Dalgaard sig ved, at tiltagene skal være omkostningseffektive. Omkostningseffektivitet handler om, at det skal være billigt for den enkelte landmand at implementere, men også billigt for staten. Det handler om, hvor vi får mest klima for pengene.

Det er klogt at tænke det forretningsmæssige perspektiv ind i klimatiltagene, da flere danske firmaer udvikler og eksporterer fx biogas og staldteknologi. Teknologierne kan bidrage til at løse Danmarks forpligtigelser, men når vi taler klima og miljø, er det i høj grad også en global dagsorden. Derfor er det i vores fælles interesse at arbejde med disse tiltag.

På teknologiområdet er der oplagte steder at sætte ind. Biogasanlæg kan blive mere effektive og er meget relevante i husdyrtætte lande som Danmark. Biogasteknologi er ikke kun godt for klimaet, men også for miljøet - og dermed for Danmarks internationale forpligtelser.

Flere lande står i samme i situation: Der er behov for at løfte på både klima- og miljødagsordenen. Det kan man smart gøre ved at tænke løsningerne sammen, hvor der er naturlige overlap.

I Danmarks tilfælde er vi forpligtet i det europæiske vandrammedirektiv til at opnå god økologisk tilstand i havområderne, som skal nås ved reduceret udledning af kvælstof, hvoraf langt størstedelen kommer fra landbruget. Parallelt skal vi indfri CO2 reduktionsmål på 39 pct. i ”biler, bolig og bønder” (ikke kvotebelagte) sektoren i 2030 - og reducere videre mod nuludledningssamfund i 2050.

I udspillet afsættes der også midler til forbedrede opgørelser af CO2 i skov og landbrugsjorder og forskning i CO2 optag. Tommy Dalgaard arbejder konkret med udvikling af bæredygtige dyrkningssystemer, herunder det europæiske ”Soilcare” projekt.

Det drejer sig bl.a. om at øge jordens kulstofindhold, som kan modvirke klimaforandringer, men mindst lige så meget om klimatilpasning af landbrugsjorderne og dyrkningssystemerne generelt. Altså hvordan markerne bliver mere robuste mod et ændret klima. Igen handler det her om at løse flere udfordringer på én gang, fordi robuste marker er bedre for klimaet, men også af hensyn til miljø, dyrkningssikkerhed, vand og næringsstoffer.

Tommy Dalgaard understreger, at vi ikke løser klima- eller miljøudfordringerne med ét tiltag - det er kombinationen af flere tiltag. Derudover skal tiltagene som sagt indføres der, hvor det er økonomisk mest effektivt. Her kan der imidlertid være en konflikt mellem at løfte fx klima og miljø på én gang. For hvor miljøforpligtigelser fx kræver en reduceret udledning af næringsstoffer i et bestemt område, er klimatiltag uafhængige af sted på en anden måde. Det er ikke afgørende, om CO2 binding sker i Danmark eller på den anden siden af jorden, da CO2 (og de andre drivhusgasser) indgår i en stor global pulje.

Klimatiltag skal derfor så vidt muligt indføres der, hvor det er mest effektivt, men det kan være svært at forene med landenes individuelle reduktionsmål og en fælles koordineret klimaindsats. Særligt her i landet har vi relativt gode landbrugsjorder, som er dyre at tage ud af drift.

Læs regeringens klima- og luftudspil