Nyt fra Akademikernes A-kasses bestyrelse

 

​Bestyrelsen for Akademikernes A-kasse besluttede den 27. september at afskedigede sin adm. direktør Michael Valentin.

Efterfølgende blev der iværksat en intern advokatundersøgelse samt en tilsynsundersøgelse af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Læs mere om forløbet i sagen i medlemsbrevet fra bestyrelsen i Akademikernes A-kasse

Formanden i AKA, Allan Luplau, indkalder til et ekstraordinært repræsentantskabsmøde den 4. januar 2019, hvor AKAs nuværende formandskab trækker sig. På repræsentantskabsmødet skal der vælges ny formand, og bestyrelsen har valgt at søge mandatet fornyet.

JA, der har en plads i Akademikernes A-kasses bestyrelse, ser med stor alvor på situationen, men er tilfreds med, at sagen har ført til selvransagelse i organisationen på alle niveauer.

- Det er vigtigt at understrege, at bestyrelsen under hele forløbet har haft hovedfokus på A-kassens kerneopgave - at hjælpe ledige medlemmer i job, siger JAs medlem af AKAs bestyrelse, Michael Øllgaard, og understreger, at Akademikernes A-kasse er den A-kasse, der hurtigst får ledige akademikere tilbage i beskæftigelse.

Der er allerede sat gang i en proces for at ansætte en ny direktør, som skal sikre ro om den fremtidige drift.