Kravene til udbetaling af barselsdagpenge ændrer sig fra 1. juli 2018

 

Tidligere skulle du være beskæftiget i 13 uger i træk forud for orlovens begyndelse, nu skal du blot være beskæftiget senest dagen før din orlovs begyndelse.

Derudover er beskæftigelseskravet ændret fra 120 timer i ubrudt beskæftigelse løbet af de seneste 13 uger til 160 timer indenfor de sidste fire måneder uden krav om ubrudt beskæftigelse. Der skal dog være minimum 40 timer i tre af månederne.

Hvornår er du omfattet af de nye regler

Det er tidspunktet for din orlovens begyndelse, der er afgørende for, om du følger de gamle eller de nye regler.

Dvs. orlov der påbegyndes før 1. juli 2018 følger de gamle regler, mens orlov der påbegyndes fra 1. juli og frem følger de nye regler.

Krav til længden af beskæftigelse

Som lønmodtager skulle du tidligere være i ubrudt beskæftigelse 13 uger forud for orlovens begyndelse. Dette krav bliver nu lempet, således at du blot skal være i beskæftigelse, senest dagen inden din orlov begynder.

Der er ikke et krav om, at du skal være fysisk på arbejde dagen før, det er tilstrækkeligt, at du er tilknyttet en arbejdsgiver, eller at du er i en A-kasse og har ret til dagpenge.

Krav til timetal

Indtil 1. juli 2018 skal du - i ubrudt beskæftigelse indenfor de sidste 13 uger - have arbejdet 120 timer for at få ret til barselsdagpenge. Timetallet vil fra 1. juli være ændret til 160 timer indenfor 4 kalendermåneder, og kravet til ubrudt beskæftigelse vil bortfalde.

Dette betyder, at du nu kan regne al beskæftigelse de sidste 4 måneder med, selvom der er "huller" undervejs i din beskæftigelse. Der skal dog være minimum 40 timer i 3 af de 4 måneder.

Oversigt over krav til beskæftigelse og timetal:

Før 1. juli 2​018Fra 1. juli 2018 og frem ​
​Krav til beskæftigelse 13 ugers ubrudt beskæftigelse ​​Beskæftiget ved orlovs begyndelse.

Ej krav om ubrudt beskæftigelse.

​Krav til timetal​120 timers ubrudt beskæftigelse indenfor de sidste 13 uger​160 timer indenfor de sidste 4 måneder.

I 3 af de 4 måneder skal der minimum være 40 timer.

Du kan læse mere om reglerne på borger.dk