Kom til visionsseminar

 

​Danmark og verden kalder på kloge, nye løsninger og på ny viden inden for natur, miljø og fødevarer. Som JAere spiller vi en afgørende rolle for udviklingen i vores samfund:

Fremtidens indretning af den danske natur, forståelsen for det danske miljø og udviklingen af fremtidens fødevarer skal udvikles med hjælp fra os.

I JA er vi derfor i gang med at blive endnu skarpere på, hvordan vi JAere bedst sætter vores viden i spil, når samfundets og klodens udfordringer skal løses. Til det skal vi bruge din hjælp, når vi slår dørene op for JAs visionsseminar 2017.

Det foregår i København torsdag den 14. september kl. 15-17 og i Aarhus fredag den 15. september kl. 15-17. Klik på din by og meld dig til.

Vi vil gerne høre om din oplevelse af at være JAer, samt om hvordan du ser din rolle som bidragyder til et bedre verdenssamfund og dine personlige færdigheder som en del af svaret på fremtidens udfordringer.

Selv om vores felt ikke er blandt samfundets største, formår vi at rumme nogle af de vigtigste samfundsmæssige diskussioner. Det er fx os, der har den dybe indsigt i mulighederne for fremtidens fødevareproduktion, arealanvendelse og naturforvaltning. Det er vi stolte af, det skal vi udnytte ved at sætte rammen for debatten, og det skal vi styrke på visionsseminaret. På dagen vil vi stille jer spørgsmål som:

  • Hvad er den vigtigste opgave for JAere i fremtiden?
  • Hvordan sikrer vi de bedste forhold for fødevareproduktion?
  • Hvilke diskussioner om natur, miljø og fødevarer optager dig mest?
  • Hvad er særligt attraktivt ved at være JAer i fremtiden?

Vel mødt!