Klar til studiepladserne

 

​I nat blev spændingen udløst, og 65.165 unge mennesker fik tilbudt en studieplads på en af de mange videregående uddannelser. Det er lidt færre end sidste år, hvor tallet var 66.500 personer.

For de uddannelsesretninger på KU og AU, der har interesse for JA, ser tallene sådan ud (optaget i 2016 er vist i parentes):

  • 69 studerende på biologi-bioteknologi (67)
  • 71 studerende på husdyrvidenskab (70)
  • 55 studerende på jordbrugsøkonomi (49)
  • 67 studerende på landskabsarkitektur (66)
  • 90 studerende på naturressourcer (89)
  • 41 studerende på agrobiologi (43)

Der er fortsat ledige pladser på naturressourcer og agrobiologi.

Tallene for Fællessekretariatets to øvrige foreninger er:

Der er optaget 60 (63) studerende på uddannelsen til skov- og landskabsingeniør, 36 (40) på uddannelsen til have- og parkingeniør og 35 på uddannelsen til DSLs nye medlemsgruppe natur- og kulturformidler. Alle uddannelser foregår på Skovskolen i Grib Skov.

181 (185) studerende er optaget på veterinærmedicin, der som sidste år har en adgangskvotient på 10,6.

JA ønsker til lykke med studiepladsen og velkommen i det faglige netværk.