Husk Arbejdsmiljøprisen 2019

 

​Har du Danmarks bedste arbejdsmiljø? Så er tiden kommet til at indstille din arbejdsplads til Arbejdsmiljøprisen 2019.

Akademikernes formand Lars Qvistgaard sidder i dommerkomiteen for prisen, og han peger på vigtigheden af at hylde det gode arbejdsmiljø:

- Et godt arbejdsmiljø er helt centralt for både den enkeltes sundhed og velbefindende, men også for arbejdspladsernes bundlinje og mulighed for at levere ydelser og produkter af høj kvalitet. Og vi ved fra vores medlemmer, at når man står og vil løfte sin arbejdsmiljøindsats, er der rigtig meget inspiration at hente ved at se på, hvordan andre arbejdspladser har grebet opgaven an.

Derfor opfordrer Lars Qvistgaard til, at rigtig mange  akademikerarbejdspladser kommer med en indstilling til Arbejdsmiljøprisen i år.

Sidste frist for indstillinger er den 25. januar, men der er ingen grund til at vente.

Læs mere om Arbejdsmiljøprisen