Godt med en bred screening af grundvandet

 

Af Hans-Henrik Jørgensen, formand for JA

Miljø- og Fødevareministeren har netop offentliggjort et tillæg til pesticidaftalen fra 2017, så pesticidforbrug udfases på boringsnære beskyttelsesarealer, der afsættes penge til en bredere screening, der indføres forbud mod salg af koncentrerede pesticider til private, og man fremmer indsatser for en bæredygtig anvendelse af pesticider.

Den brede screening er interessant, for vi har ikke det fulde overblik over alle de stoffer, der forekommer i vores grundvand, eller i hvor store mængder de findes. Derfor ved vi heller ikke med sikkerhed, om der er problematiske stoffer, som vi i dag ikke tager højde for. De nuværende målemetoder finder nemlig kun det, de måler for. Det er bl.a. derfor, vi i de senere år har fundet nye stoffer i grundvandet eller rettere sagt, stoffer vi endnu ikke har målt for.

Men nye målemetoder er på vej, som kan måle bredt for (næsten) alle stoffer i grundvandet. Ved Aarhus Universitet arbejder man allerede nu på at udvikle en bred screeningsmetode, og derudover har GEUS, som står for grundvandsovervågningen, også ønsket at udvikle den brede screening.

I JA støtter vi varmt op om den nye forskning i brede screeninger. Lige nu arbejder vi til dels i blinde, men den brede screeningsmetode vil kunne afdække kendte og ukendte forureninger af grundvandet, frem for at nøjes med at måle efter bestemte stoffer.

Foreløbigt måler vi kun efter 40 stoffer, men vi ved fra undersøgelser, at mange forskellige stoffer finder vej til grundvandet uden, at vi kan forhindre det. Nogle af stofferne stammer fra landbrugets brug af pesticider, men de kommer også fra samfundets og industriens brug af kemikalier. En italiensk undersøgelse fra 2010 viser, at nogle af de hyppigst forekommende stoffer i grundvandet i 23 EU-lande er myggespray, koffein fra kaffe, perfluorerede stoffer fra industri, atrazin (forbudt pesticid i DK siden 1995), rusthæmmere og medicinstoffer fra hovedpinepiller.

Det er vigtigt at få overblik over, hvilke stoffer og i hvor store mængder de findes i grundvandet. Det er nemlig mængden af stoffet, som afgør, om det har en skadelig virkning. Selve forekomsten af et stof er ikke nødvendigvis problematisk, men kan være det, hvis det findes i mængder, der gør det skadeligt for mennesker.

Vi ved, at der i dansk grundvand allerede nu forekommer forskellige industrikemikalier. Det gælder perfluorerede stoffer fra emballage, som er langt farligere end de fleste pesticider. Der findes bisphenol A, en plastikblødgører, som muligvis forekommer i problematiske mængder. Men også giftstoffer, der er naturligt forekommende i naturen. Et eksempel er ”ptaquilosid”, som er kræftfremkaldende, men da det kommer fra en bregne i skoven, måler vi ikke for det.

Hvis vi vil beskytte vores drikkevand mod skadelige stoffer, må vi derfor se bredt på, hvad der findes, hvor skadeligt det er, og hvad vi kan gøre for regulere, forebygge eller rense. En bredere screening vil være et skridt i den helt rigtige retning.