Fra De5 til De Nye 6

 

​JA er repræsenteret i Akademikernes bestyrelse og forhandlingsudvalg gennem samarbejdet mellem fem organisationer, som kaldes ”De5”. Det er JA, Den Danske Dyrlægeforening, Forbundet af Arkitekter og Designere, Ansatte Tandlægers Organisation og Pharmadanmark.

Efter Konstruktørforeningens og Danske Scenografers nylige optagelse i Akademikerne har disse to foreninger ønsket at være en del af ”De5”. Det har alle foreninger inden for samarbejdet sagt ja til.

Imidlertid har Pharmadanmark ved samme lejlighed ønsket at træde ud af samarbejdet i ”De5”.

”De5” bliver derfor til seks organisationer, som får navnet ”De Nye 6”. Ændringerne træder i kraft ved årsskiftet.