Folketinget vedtager opholdskrav

 

​Fra den 1. januar indføres der et opholdskrav for at kunne modtage dagpenge. Et flertal i Folketinget har nu vedtaget et opholdskrav, som betyder, at man skal have en fast tilknytning til det danske samfund, før man kan få dagpenge.

Opholdskravet indfases over 3 år, og i 2021 - hvor det er fuldt indfaset - skal man have opholdt sig i Danmark i 7 ud af 12 år for at kunne få dagpenge.

Med opholdskravet kan danske statsborgere arbejde i udlandet i op til 5 år, uden at de mister retten til dagpenge pga. opholdskravet. En række ophold i udlandet bliver samtidigt undtaget for opholdskravet. Det gælder fx, hvis man er udstationeret for en dansk virksomhed eller er udsendt for en dansk myndighed.

Det ventes, at godt 80 pct. af dem, der bliver berørt af opholdskravet, er tredjelandsborgere, og at under 20 pct. er danske statsborgere, oplyser Beskæftigelsesministeriet.

JA mener fortsat, at opholdskravet er en dårlig idé, selv om regeringen har blødt sit oprindelig forslag op fra 8 til 12 år. Opholdskravet rammer skævt.

JAs formand, Hans-Henrik Jørgensen, fastholder, at den nye dagpengelov vil svække mobiliteten på arbejdsmarkedet, idet opholdskravet vil afholde A-kassemedlemmer, som gerne vil bevare deres dagpengeret, fra at flytte til lande uden for EU/EØS for at arbejde eller uddanne sig. Denne konsekvens er i direkte modstrid til aktuelle politiske ambitioner om øget arbejdskraftmobilitet, eksport og globalisering.

Læs mere om loven hos Beskæftigelsesministeriet