Ferieret til nyuddannede

 

​Der er nu udsigt til betalt ferie for nyuddannede. Ferielovsudvalget afleverede i går et forslag til ny ferielov til beskæftigelsesministeren. Her lyder anbefalingen, at de nuværende regler om forskudt ferie afskaffes, så nyansatte får mulighed for at afholde ferien i umiddelbar forlængelse af optjeningen - med virkning fra september 2020.

JA støtter naturligvis forslaget og er allerede på forkant. Ret til ferie for nyuddannede er allerede sikret for de medlemmer, som er omfattet af nogle overenskomster på det private arbejdsmarked, fx i konsulentaftalen. JA anbefaler desuden nyuddannede at tage spørgsmålet op ved ansættelsen.

Læs JAs opfordring til nyuddannede

Akademikerne skrev bl.a. i en pressemeddelelse i går om det nye forslag til ferielov:

Lønmodtagerne og arbejdsgiverne vil sikre ferieret til nyuddannede. Det vil styrke kampen mod stress hos nyuddannede på arbejdsmarkedet.

En ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at næsten hver 5. medarbejder under 35 år føler sig stresset. Det gør i dag de yngre til de hårdest ramte.

Med det nye forslag til ferieloven vil lønmodtagerne og arbejdsgiverne gøre noget ved problemet. Fremover skal de nyuddannede have mulighed for at afholde ferie med fuld løn allerede det første år, de er på arbejdsmarkedet. Det kan de nemlig ikke med de nuværende regler.

Men det betyder, at nyuddannede i dag går glip af et vigtigt værktøj til at bekæmpe stresssymptomer, når de ikke har samme vilkår og muligheder for at holde ferie som alle andre på arbejdsmarkedet og dermed kunne restituere sig i løbet af året. Det skal regeringen tage ansvar for.

- Forslaget har længe været et ønske for Akademikerne, da muligheden for at koble af i et sammenhængende ferieforløb er en forudsætning for at kunne løse arbejdsopgaver med høj kvalitet resten af året, siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.

Læs hele pressemeddelelsen