Er græs en lukrativ og miljøvenlig løsning

 

​Kan græs være en lukrativ og miljøvenlig løsning?

I Limfjorden er det tæt på at være en ”worst case scenario” for miljøkrav i den målrettede regulering som følge af den danske implementering af det europæiske vandrammedirektiv. Særligt enkelte fjorde og dertilhørende vandoplande er underlagt reduktionskrav, der betyder, at man skal skære meget ned på korn, raps og særligt majs, som udvasker relativt flest næringsstoffer.

Men hvordan skal miljøkravene nås, og kan man kombinere det med en god forretning? I en ny rapport fra AU vurderes det, hvordan en omlægning af nogle af arealerne til græs kan løfte udfordringen.

Den målrettede regulering strammer kravene år for år frem mod 2027, hvor Danmark på landsplan skal have reduceret de samlede udledninger af kvælstof til vandmiljøet fra ca. 60.000 ton N pr. år til ca. 42.000 ton N pr. år for at opfylde krav om god økologisk tilstand i fjorde og havområder.

Reduktionskravene rammer de danske fjorde og vandoplande meget forskelligt, og særligt omkring Limfjorden er bl.a. Skive Fjord hårdt ramt. Biomasse som eksempelvis græs til bioraffinering ses som en lovende mulighed, da alternativet ville være braklægning, fordi andre virkemidler som fx vådområder og efterafgrøder ikke er nok i sig selv.

JA har gennemgået rapporten og spurgt seniorrådgiver Morten Gylling og lektor Brian H. Jacobsen fra Institut for ressourceøkonomi ved KU om potentialer og barrierer for en øget produktion af biomasse.


Frisk græs er 80 pct. vand
- Der ligger en udfordring i, at græs ikke er et kondenseret produkt. Det er meget store mængder, som skal transporteres fra mark til et raffineringsanlæg. Der vil være logistiske udfordringer for at sikre, at det kan svarer sig økonomisk, siger Brian H. Jacobsen.

Græs til bioraffinering høstes frisk og indeholder store mængder vand i forhold til korn. Det vil være oplagt at placere anlæggene tæt græsmarkerne, så de store mængder græs ikke skal transporteres for langt. Men samtidig er det oplagt at placere græsmarkerne bestemte steder i vandoplandet, hvor græsmarkerne sikrer, at man opnår reduktionsmålene.

Selv gødede græsmarker udvasker få næringsstoffer, da det er en flerårige afgrøde med en lang vækstsæson. Majs derimod er ligesom korn og roer en enårig afgrøde, som udvasker relativt mest (majs udvasker ca. 100 kg N pr. ha.).

- Det bliver med andre ord formentligt nødvendigt at reducere arealet med majs for at nå reduktionsmålene, konstaterer Brian H. Jacobsen.

Virkemidler - i planen eller recipienten
Biomasse er et muligt virkemiddel, mens mini-vådområder er et andet, som der med de nuværende støtteordningen gives 100 pct. støtte til i landdistriksprogrammet. På nuværende tidspunkt er der ikke nogen støtte til bioraffinering.

Ifølge Morten Gylling kunne det være en mulighed at støtte bioraffineringsanlæg inden for rammerne af søjle 2 af den europæiske landbrugsstøtte. I EU er fokus på selvforsyning med protein, da ikke blot Danmark, men EU generelt importerer store mængder sojaprotein. Bioraffinering af græs passer således godt ind i strategien.

Samfundsøkonomisk kan det være mere interessant med virkemidler som biomasse, der skaber en indtægt, frem for fx vådområder, som koster penge at anlægge og ikke skaber direkte indtægter.

I rapporten er der sammenlignet 4 forskellige scenarier for mere biomasse, hvor der bl.a. kigges på henholdsvis konventionel og økologisk produktion af græs.

Business cases, økologi og merværdi
- De økonomiske beregninger viser, at omkostningerne ved at drive økologiske og konventionelle græsmarker ikke afviger nævneværdigt, men at man til gengæld kan få en betragtelig merpris for det økologiske produkt. Det kan betyde, at den økologiske produktion af (kløver)græs til bioraffinering kan have potentiale, men med forbehold for, at der er omlægningskrav og andre forhold, der kan spille ind. Så det er svært at pege på en one size fits all, forklarer Morten Gylling.

ORGANOFINERY
Bioraffineringen kan åbne op for mere miljøvenlige (og klimavenlige) sædskifter i fx Skive Fjord og andre steder, der bliver underlagt skærpede miljøkrav frem mod 2027. Men for økologerne er der også et stort potentiale i bioraffinering, fordi det gør det mere attraktivt at dyrke kløvergræs.

Flere sjællandske økologer befinder sig i områder med begrænsede mængder husdyrgødning og har derfor problemer med udpinte jorder. Men med bioraffinering kan det give god mening at have flere kløvergræsmarker i sædskiftet, som kan være med til at genopbygge jordernes frugtbarhed.

Det undersøges bl.a. i projektet ORGANOFINERY, hvor Aalborg Universitet, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, SEGES og andre er involverede.