Er det slut med soja

 

​Regeringen har netop lanceret en handlingsplan for protein i forlængelse af anbefalinger fra det danske bioøkonomipanel.
For hvordan reducerer Danmark - og EU - sin afhængighed af soja fra Sydamerika, som er en af de primære årsager til rydning af tropisk regnskov?

JA har gennemgået de aktuelle anbefalinger og har en række kommentarer til nogle af de afgørende tendenser.

Tang, muslinger, søstjerner, bioraffinering, hestebønner, insekter etc.
Der er flere muligheder for at finde alternative proteinkilder. Men kan de findes i samme mængder eller i samme kvalitet?

De ovennævnte eksempler anslås at kunne erstatte en tredjedel af sojaimporten. Mængden af soja importeret til Danmark svarer nemlig til at opdyrke et areal på størrelse med Sjælland. For Danmark alene er det altså formentligt ikke muligt at udfase soja fuldstændigt.

Bioraffinering
Eksperter og erhverv håber måske allermest på bioraffinering, fordi flerårige græsmarker kan være meget væsentlige virkemidler til indfri miljøkrav i EUs vandramme- og nitratdirektiv. Der er pt. ikke mange andre reelle alternativer i sigte. Læs eventuelt også JAs debatindlæg i Politiken fra juni om energiforliget

Bioraffineringen fungerer sådan set allerede, men proteinudnyttelsen er for lav, og derfor er økonomien foreløbigt ikke konkurrencedygtig. Der er altså en todelt udfordring i at udforme en forretningsmodel og finde og sammenkoble teknologier, der kan konkurrerer.

”Cluster” tankegang
Nye systemer bliver udviklet, hvor man fokuserer på at udnytte biomasser i form af affaldsstrømme, gasser og affald. På Aarhus, Københavns og Aalborg universiteter forskes der meget i at udnytte biomasserne, så intet går til spilde. Et af projekterne er fx en kombination af svineproduktion med biogas og algeproduktion, hvor CO2 og næringsstoffer fra biogasprocessen bruges til at ”fodre” alger i et produktionsanlæg. På den måde arbejder produktionen sig i en retning af et lavere og lavere aftryk.

Man kan betegne det som en ”cluster” tankegang, hvor man kobler forskellige enheder sammen, som drager nytte af hinanden. Affald er nu en ressource, der kan bruges i den næste proces. Og hvor indkomsten før var centreret om svin, så er det nu biogassen, alger og måske noget helt fjerde, som bidrager til bundlinjen.

Kombination af teknologi og forretning?
JA vil følge udviklingen tæt, og det bliver spændende at se, hvordan forskellige produktionsenheder kombineres, så miljø, klima og effektivitet går op i en højere enhed. Der er flere tekniske og biokemiske ”nødder, der skal knækkes”, og det indebærer måske også nye former for produktionsanlæg og forretningsmodeller?

Det er ikke slut med soja, før flere forhold går op i en højere enhed.

Læs også artiklen ”Græsprotein i fødevarer” fra Momentum+ 2/2018.