Bred bæredygtighed i byerne

 

Af fagkonsulent Jacob Neergaard

JA inviterede til debatmøde tirsdag den 22. januar i Fællessekretariatet. Deltagerne debatterede, hvad landskabsarkitekternes fag kan bidrage med i forhold til klimasikring, byudvikling og biodiversitet - med udgangspunkt i ”de syv gode argumenter for landskabsarkitekternes fag”.

Helhedsorienterede tilgang
Landskabsarkitekterne skal med fra begyndelsen for at få alle ender tænkt sammen i den rigtige kontekst. Et byggeprojekt kræver en række tekniske beregninger og stor naturfaglig indsigt, som fx bygningsingeniørerne mestrer. Men byudvikling og grønne rum skal løse flere ting på én gang. Byrummene kan løfte sociale udfordringer og skabe åndehuller for både mennesker og dyr.

Faget handler om at tænke de forskellige aspekter ind i projektet, så flere fluer slås med ét smæk. Derfor er tværfaglighed og dialog nøgleord. Et af budskaberne fra indlægsholderne var, at man først gennem dialog parterne imellem etablerer et fælles sprog og en fælles forståelse af projektet. Først her bliver det klart, hvad de forskellige parter virkelig vil have.

Biodiversitet og biologer
Landskabsarkitekter melder sig på banen for at gøre noget for biodiversiteten, og det er en udstrakt hånd til biologerne. Igen må humlen være, at det tværfaglige skal fremmes. Landskabsarkitekter er ikke eksperter i biologi, men biologer er heller ikke eksperter i drift og udvikling af byer og byrum. Kan vi finde sammen og rykke på dagsordenen …?

Byer, parker og grøftekanter er ikke der, man redder næsehornet og tigeren, men det kan betyde et væsentligt bidrag til insekter, fugle og mange slags planter. Fra salen kom der beretninger om, at man i nogle kommuner forsøger sig med ”vildere” grøftekanter. Ideen er at lade vegetationen vokse sig højere og mere mangfoldig. Desværre er reaktionen ofte, at det ser rodet ud. Ligesom ideen om, at en græsplæne helst skal være ensartet og kortslået, ser mange helst, at de grønne flader skal være lige og ordentlige.

Til stede var også landskabsarkitekt Hanna Allesøe Hansen, som i organisationen ”Vild med vilje” har erfaring i at samarbejde med biologer. Ifølge hende ”kan samarbejdet give en ekstra faglig ballast til et forslag, der i høj grad baseres på biologi. Landskabsarkitektens rolle er her at formidle den biologiske viden i form af konkrete ideer og plantegninger, som kan føres ud i virkeligheden. Hvis vi som landskabsarkitekter skal arbejde med biodiversitet - og det skal vi - er vi nødt til at lytte til dem, der ved mest om det. Det tror jeg på vil føre endnu bedre projekter med sig, både for natur og mennesker. Dér, hvor jeg ser udfordringen, er samarbejdet, hvor man glemmer dialogen. Der kan nemt opstå misforståelser, hvis man kun arbejder parallelt af hinanden. Vi bliver nødt til at lytte til hinanden og stille spørgsmål. Vi skal være nysgerrige! Jeg ser dog meget større potentiale end udfordringer i samarbejdet mellem landskabsarkitekter og biologer”. 

Der var også debat om, hvorvidt biodiversitet kan få plads i planlovens § 15, så det ved lov bliver en del forvaltning og drift. På nuværende tidspunkt er det fx for nemt at fælde bevaringsværdige træer. Andre udtrykte ønske om, at man mere offensivt kan bruge lovgivning til udvikling af biodiversitet.

Samtidig var der synspunkter om, at der ikke findes ”one size fits all” løsninger. Måske er det en mulighed at implementere biologien i højere grad - om end ikke i planlovens § 15, så måske i en yderligere fremhævelse i ”de syv gode argumenter”. Dette blev netop pointeret af Danske Landskabsarkitekter og i JAs Momentum+ med titlen ”Ja til levende landskaber”. Biologen kunne være en stærk allieret og måske også andre faggrupper som fx have- og parkingeniører, byplanlæggere m.fl.?

JA vil forfølge sagen, fordi dette arrangement tyder på, at det sidste ikke er sagt om biodiversitet og byer!