Bedre arbejdsmiljø - 5 nye forslag

 

​Lederne skal uddannes i socialt og organisatorisk arbejdsmiljø, og APVen skal moderniseres. Dét er 2 af de 5 nye forslag, som Akademikerne i dag har sendt til beskæftigelsesministeren.

Troels Lund Poulsen efterlyser nemlig bud på bedre arbejdsmiljøregler. Akademikerne mener, at bedre regler i forhold til socialt og organisatorisk arbejdsmiljø er dét, der skal til, hvis vi skal skabe en klar forbedring af arbejdsmiljøet ude på arbejdspladserne.

Når medlemmerne af de  akademiske organisationer bliver spurgt, hvad de mener, der er behov for, er det helt tydeligt, at de  ønsker sig bedre regler i forhold til det sociale og organisatoriske arbejdsmiljø.

Akademikerne mener derfor, at der er nu, der skal sættes ind, hvis udfordringerne med det sociale og organisatoriske arbejdsmiljø ikke skal vokse sig større.

Akademikernes arbejdsmiljøundersøgelse med svar fra 28.000 akademikere viser, at akademikere med et rigtig godt psykisk arbejdsmiljø er op til 37 pct. mere produktive end akademikere, der har et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Beregninger viser, at akademikerne som gruppe vil kunne levere ekstra værdi svarende til 10 mia. kr. årligt, hvis alle akademikere får et lidt bedre arbejdsmiljø end i dag.

Akademikernes 5 fem forslag til bedre arbejdsmiljøregler:

  • Lederuddannelse i socialt og organisatorisk arbejdsmiljø
  • En særlig unge-APV samt en modernisering af APVen
  • Alle arbejdsmiljørepræsentanter skal have særlig beskyttelse mod afskedigelse
  • Socialt og organisatorisk arbejdsmiljø skal være en del af den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse
  • Danmark skal have en bekendtgørelse om socialt og organisatorisk arbejdsmiljø

Læs 5 bud på bedre arbejdsmiljøregler