Afbrudt frokostpause til hverdag

 

​Både afbrudte frokostpauser og lange arbejdsdage er hverdag for offentligt ansatte JAere. Det viser en helt ny spørgeskemaundersøgelse, som JA har foretaget blandt de offentligt ansatte medlemmer.

CFU - Centralorganisationernes Fællesudvalg, der forhandler overenskomsten for 180.000 ansatte i staten - og den statslige arbejdsgiver, Moderniseringsstyrelsen, har gennem længere tid diskuteret de juridiske aspekter omkring den betalte frokostpause.

Efter arbejdsgiverens opfattelse er frokostpausen et personalegode på linje med en frugtordning. JA og de andre faglige AC-organisationer er derimod ikke i tvivl om, at den betalte frokostpause er en integreret del af overenskomsten, som den har været det i mindst 30 år. Et af argumenterne er, at de offentligt ansatte står til rådighed for arbejde i deres frokostpause. Og det er en arbejdsbetingelse, som JAs offentligt ansatte medlemmer kender alt for godt.

I spørgeskemaundersøgelsen har JA spurgt, hvor udbredt det i virkeligheden er at arbejde i frokostpausen, og over halvdelen (53 pct.) af de adspurgte, der har svaret, siger at de ofte laver noget arbejdsrelateret i deres frokostpause - fx holder møder, spiser foran computeren eller diskuterer en arbejdsrelateret sag. Knap 9 pct. svarer, at de altid laver noget arbejdsrelateret i deres frokostpause. Næsten 30 pct. arbejder sommetider i deres spisepause og kun 2 pct. svarer sjældent eller aldrig.

Det er ikke bare arbejde i frokostpausen, der gør arbejdsdagen lang. Tal fra medlemsundersøgelsen viser, at seks ud af 10 offentligt ansatte JAere arbejder mere end 37 timer om ugen - og 16 pct. svarer, at de altid arbejder mere end 37 timer.

Set over et år er den gennemsnitlige arbejdstid mellem 37 og 42 timer for halvdelen (50 pct.) af de adspurgte, mens 14 pct. arbejder mere end 42 timer i ugentlig gennemsnit. 35 pct. eller knap hver tredje arbejder ca. 37 timer om ugen.

I tillæg viser undersøgelsen, at hele 95 pct. af de adspurgte mener, at både deres arbejdsplads og de selv er fleksible - og at det giver dem gode rammer at arbejde i. 5 pct. svarer, at arbejdspladsen ikke er særlig fleksibel, og at de ikke har særlig stor indflydelse på deres arbejdsopgaver.

Et af de centrale spørgsmål i de kommende overenskomstforhandlinger bliver spørgsmålet om niveauet for lønstigningen, og om man ønsker generelle lønstigninger - dvs. lønstigninger fordeles, så der bliver lidt til alle. Eller om man ønsker at afsætte flere lønmidler til lokale lønforhandlinger, hvor det er den enkelte, der tilgodeses.

84 pct. af de adspurgte JAere svarer, at de ønsker generelle lønstigninger frem for flere penge til lokale lønstigninger. Det ønske står i direkte modstrid til arbejdsgiverne, der ønsker at afsætte helt op til 25 pct. af lønsummen til lokale lønforhandlinger.

Endelig er de adspurgte i undersøgelsen blevet bedt om at prioritere 4 af de krav, som lønmodtagerorganisationerne har sendt til arbejdsgiverne. Her er udfaldet, at 51 pct. mener, at det har højeste prioritet at få sikret frokostpausen. Herefter kommer en sikring af, at der er fri juleaftensdag, nytårsaftensdag og 5. juni. En forhøjelse af reallønnen har tredjeprioritet, og som det fjerde kommer en sikring af en gennemsnitlig arbejdsuge på 37 timer.

Spørgeskemaet er sendt ud til i alt 1.200 offentligt ansatte JAere, hvoraf 379 har svaret. Det giver en svarprocent på 32. 60 pct. af de adspurgt arbejder i staten, 39 pct. i en kommune og 1 pct. i en region.