Gå til sidens indhold

'Slik og kød'-sagen viser en presset forskerverden

Stigning i eksterne forskningsmidler og ændring af forskernes arbejdsvilkår presser forskningens uafhængighed.

Den seneste sag om ”slik og oksekød-rapporten” ved Aarhus Universitet er nu kulmineret i en fratrædelse af Institutlederen. Samtidigt har ledelsen ved Universitet meldt ud, at de vil igangsætte undersøgelser af deres tidligere samarbejde med industrien og arbejde for bedre retningslinjer for fremtidig forskning.

I JA mener vi, at sagen er ærgerlig for både industri, universitet og samfund. Den er desværre også et symptom på et skred, som er sket i rammerne for forskningen.

Tidligere blev kun en mindre del af forskningen betalt af eksterne aktører. I dag er det ca. halvdelen. Ifølge netavisen Zetland er eksterne midler næsten tredoblet inden for de seneste 10 – 15 år. Med sådan en stigning i private midler er der behov at sikre, at det sker på ordentlige vilkår.

Det handler om at sikre et armslængdeprincip mellem bidragsyderne interesser og forskernes mulighed for at ytre sig og publicere resultaterne. 'Slik og kød'-sagen er et eksempel på, at der manglede tydelige retningslinjer og en kontrakt for samarbejdet, som sikrede en klar rollefordeling og trak grænser for betalerens indflydelse på vinkel og konklusioner. Det er afgørende med et stærkt armslængdeprincip, hvis kvaliteten og uafhængigheden i forskningen skal bibeholdes.

Problemet stikker dybere, for sideløbende med faldet i basismidler og stigningen i private midler har forskernes arbejdsliv ændret sig. I dag er ca. halvdelen af ansættelserne på universiteterne løse. Forskerne skal hele tiden tænke i at finansiere deres egen forskning, for ellers mister de deres arbejde. Det skaber et pres for at finde midler nok, som også har været med til at skubbe grænsen for, hvilke krav betaleren kan stille. Som forsker befinder man sig i svær situation og kan være klemt mellem at finde midler og udøve fri forskning.

'Slik og kød'-sagen er med andre ord et symptom på en forskningssektor under forandring, og at finansiering og ansættelsesforhold trænger til et eftersyn.    

Hvis ikke der sker noget, kan konsekvensen blive, at kvaliteten falder i forskningen. Og det er hverken samfund, erhverv eller forskere tjent med.

Ovenstående debatindlæg er bragt i Jyllands Posten den 21. september.

 

Mit JA