Gå til sidens indhold

Serviceeftersyn frikender Naturstyrelsens medarbejdere

Orbicons service eftersyn viser et klart billede af, at det er de politisk fastsatte rammer og begrænsede midler, der er et problem for forvaltningen af den danske natur – ikke kompetencerne hos medarbejderne i Naturstyrelsen.

I foråret besluttede daværende miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen at igangsætte et såkaldt serviceeftersyn af Naturstyrelsen på baggrund af en offentlig debat blandt forskere, interesseorganisationer mv., hvor styrelsens naturforvaltning og medarbejdernes faglighed blev kritiseret.

Nu er eftersynet gennemført i regi af Orbicon – og der er for os at se intet i rapporten, der underbygger påstanden om manglende faglighed hos styrelsens medarbejdere.

Bioscience på Aarhus Universitet efterspørger imidlertid i bilag til rapporten ”en meget omfattende opkvalificering af kompetencerne i styrelsen,” så de matcher de politiske mål om at satse stærkere på natur og biodiversitet, hvilket ifølge AU kræver ”nye stillingskategorier og stillingsbeskrivelser, efteruddannelse og nyansættelser. Hele vejen fra bund til top.”

På samme måde vil Biologisk Institut på KU have ”en grundlæggende opkvalificering af Naturstyrelsen på alle niveauer for at organisationen kan arbejde effektivt hen imod opfyldelse af de fastsatte naturmål”.

Men der er intet belæg for at konkludere, at Naturstyrelsens medarbejdere ikke har de faglige kompetencer til fx at have større fokus på biodiversitet eller andre naturmål i deres arbejde.

Tværtimod spænder styrelsens medarbejdere over en bred faglighed: fra biologer, arkæologer og geologer over jordbrugsakademikere som naturforvaltere, agronomer, landskabsarkitekter og forstkandidater og til skov- og landskabsingeniører.

Og desuden er det vigtigt at pointere, at bare fordi en medarbejder har en stor viden om skovdrift, betyder det ikke, at den samme medarbejder ikke også har faglige kompetencer inden for fx biodiversitet.

Det er med andre ord ikke uddannelsestitlerne, som er afgørende for ens kompetencer, men derimod hvilken specialisering, arbejdserfaring og viden man besidder.

Derimod må det være relevant at forholde sig til de konklusioner, der faktisk fremgår af Orbicons rapport, fx:

”Et gennemgående synspunkt var, at styrelsens økonomiske ramme sætter en væsentlig begrænsning for de aktiviteter, der kan gennemføres, og at rammen ikke er tilstrækkelig for en sikring af dansk biodiversitet,” samt at ”der blev fra mange deltagere i møderne (med parterne i serviceeftersynet, red.) udtrykt ønske om, at der sker en opprioritering af indsatsen i forhold til naturforvaltningen af de lysåbne statsejede arealer.”

Dermed fremgår det af Orbicons serviceeftersyn, at naturforvaltningen er et resultat af den politiske prioritering, lovning og økonomi, som styrelsens medarbejdere skal navigere indenfor – og derfor er det urimeligt at klandre Naturstyrelsens medarbejderne for ikke at have de rette kompetencer alene ud fra de aktiviteter, de iværksætter.

Orbicon skriver desuden i rapportens konklusion, at ”det skal understreges, at der under møderne naturligt blev udtrykt ønske om forskellig vægtning og prioritering af forslagene og i nogle tilfælde blev udtrykt modstridende forslag til naturplejen.”

Ovenstående er en konsekvens af, at deltagerne i serviceeftersynet alle – helt naturligt – har forskellige holdninger til, hvordan naturforvaltningen skal tilrettelægges, fordi de kommer fra organisationer, der repræsenterer hver sine interesser.

Ifølge rapporten varierer synspunkterne fra ”sikring af uforstyrret natur til områder, der udnyttes rekreativt, eller på anden måde anvendes til flersidige formål.”

Det er på den måde tydeligt, at serviceeftersynet ikke kan anses for at være en uvildig undersøgelse, der påviser problemer i Naturstyrelsen, men i stedet skal ses som et udtryk for, at den traditionelle kulturkamp mellem natur og skovdyrkning stadig eksisterer, hvilket også bliver nævnt i rapporten.

Men ved på den måde at gøre naturforvaltningen til en strid om fagligheder og forskellige interesser, fjernes fokus fra det egentligt væsentlige:

Hvis der skal være større biodiversitet på statens lysåbne arealer, er det rammerne for naturforvaltningen og de politiske prioriteringer, der skal laves om, og ikke styrelsens medarbejdere, som skal udskiftes.

Ovenstående debatindlæg er bragt i Altinget den 30. september.

Mit JA