Gå til sidens indhold

Ny rapport om grøn omstilling fra Det Nationale Bioøkonomipanel

Det Nationale Bioøkonomipanel påpeger, at vi skal blive bedre til at recirkulere, genanvende og genbruge ressourcer. Efterspørgslen vil stige mens vi samtidigt skal udfase olie, kul og gas. Panelet kommer med 18 konkrete anbefalinger heriblandt en national strategi.

Fredag d. 13. december kom regeringens Nationale Bioøkonomipanel med rapporten: ”Bæredygtige byggeklodser til fremtiden”, som handler om grøn omstilling med fokus på materialer til emballage, tekstiler og produkter med lang levetid.

Udgangspunktet er, at der ikke er tilstrækkelig biomasse til at forsyne verden med ressourcer i fremtiden. Biomasse skal i denne sammenhæng bl.a. forstås som materialer fremstillet af olie og gas, men også fødevarer, foder og materialer fra landbrug, skovbrug og fiskeri.

I takt med, at verdens befolkning vokser, og vi samtidig skal udfase olie, kul og gas, vil behovet og efterspørgslen på biomasse stige. Vi skal derfor bruge ressourcerne klogere og blive bedre til at genanvende, recirkulere og tænke mere helhedsorienteret.

Vi løber tør for ressourcer i fremtiden

For at illustrere proportionerne i behovet for ressourcer i fremtiden er der i rapporten beskrevet, at det fremtidige behov for ressourcer i 2050 forventes at løbe op på ca. 1.000 exajoule pr. år (omregnet til energienheder), mens den fremtidige globale biomasse potentiale kun kan levere ca. 100 – 300 exajoule pr. år (https://bit.ly/2r9qrLq).

Ifølge Asbjørn Børsting, formand for Det Nationale Bioøkonomipanel er det derfor vigtigt, at vi prioriterer biomassen, hvor vi har mest brug for den. Han anbefaler, at der bliver lavet en ”hvidbog” om livscyklusanalyser og holistiske opgørelser over, hvordan vi bruger ressourcerne bedre.

”Det kommer til at kræve nytænkning i fx den måde, vi driver skovbrug og landbrug på. Et godt eksempel er det klassiske opdeling i anden- og tredjegenerations biobrændsel, som vi nok skal anskue fra en ny vinkel”, udtaler Asbjørn Børsting.

Han forklarer, at fx roen er et eksempel på en afgrøde, hvor noget af den kan udnyttes til fødevarer, mens roetoppene har forskellige højværdistoffer, der kan udnyttes til andre formål. På den måde vil bestemte afgrøder og produkter få flere formål til både fødevarer, materialer, højværdistoffer og/eller energi.

Danmark mangler en national strategi for bioøkonomi

Men ifølge Asbjørn Børsting mangler Danmark en samlet bioøkonomistrategi.

”Vi er godt med på forskellige delområder, som fx bioraffinering af græs, specialtekstiler og industriel forarbejdning og nogle virksomheder som fx Lego er langt fremme. Vi har dog ikke en overordnet national strategi, som man ser det i mange andre EU-lande”, pointerer han.

Han påpeger, at en national strategi kan hjælpe med at sætte en retning for, hvilken rolle anvendelse af biomasse som fx rest- og sidestrømme, afgrøder og affald skal have i dansk økonomi. En sådan strategi kan skabe langsigtede rammer, der kan understøtte en udvikling af den danske bioøkonomi.

”Der er fx uklarhed på plastområder, hvor der en del forvirring ang. recirkulering. Her er der brug for standarder og komponenter, der muliggør recirkulering”, fortæller han.

Derudover kommer nye teknologier også til at spille ind, hvor særligt teknologier, der suger CO2 direkte ud af luften og omdanner det til kulstof, er interessante. Metoden kan bruges til at lave ’byggesten’, ligesom man bruger biomasse fra træ eller fossile ressourcer fra olie, kul og gas til fremstilling af materialer m.m.

”Det er sandsynligt, at disse teknologier kommer til at udgøre en del af forsyningen af kulstof”, vurderer Asbjørn Børsting.

Mit JA