Gå til sidens indhold

Nultolerance over for pesticider i vores grundvand skaber problemer

I modsætning til andre stoffer i grundvandet er reglerne for pesticider baseret på et princip om nultolerance og ikke baseret på en sundhedsmæssig vurdering. Det er et problem, mener JA.

I modsætning til andre stoffer i grundvandet er reglerne for pesticider baseret på et princip om nultolerance og ikke baseret på en sundhedsmæssig vurdering. Det er et problem, mener JA.

Altinget bragte 21. august debatindlægget af Geus 'Nye fund af pesticider i drikkevand kræver politisk handling', der fint beskriver mange af de udfordringer, vi har på området.

I JA støtter vi varmt buskaberne om bredere beskyttelse af grundvandet, udvidelse af kapaciteten i VAP-markerne, renseteknikker og bredere målinger for pesticider.

Et grundlæggende problem er dog, at i modsætning til andre stoffer i grundvandet er reglerne for pesticider baseret på et princip om nultolerance og ikke baseret på en sundhedsmæssig vurdering. Vi tolererer så at sige ingen pesticider i vores grundvand.

Nultolerance er dog ikke praksis på andre områder. Når vi for eksempel godkender eller accepterer tilsætningsstoffer og e-numre, forurening eller rester af kemi og pesticidrester i fødevarer, drikke, mad, medicin, kosmetik, luft eller tøj, har vi en fastsat grænseværdi.

Få pesticidrester kommer fra drikkevandet

Der er kun meget små mængder pesticider i vores drikkevand. Hvis man indtager en gennemsnitlig dansk kost, så kommer under en procent af pesticidresterne fra drikkevandet. Resten kommer primært fra fødevarer, hvor grænseværdierne er fastsat ud fra en sundhedsmæssig vurdering.

I princippet er der ikke noget galt med nultolerance i forhold til uønskede stoffer i grundvandet. Det betyder dog, at vi må lukke vandboringer, selvom forekomsten af pesticider ofte er ret små og ikke udgør en sundhedsmæssig risiko.

Samtidig tillader vi meget større mængder af andre stoffer, som kan være lige så farlige eller mere. Vi har med andre ord sat os i en situation, hvor vi i mange tilfælde er nødt til at lukke vandboringer, selvom vandet ikke er sundhedsskadeligt.

Fra et fagligt synspunkt kan det virke besynderligt, at vi regulerer stoffer så forskelligt. Men det mest problematiske er den bekymring, som det skaber i befolkningen, at grænseværdien er overskredet. Særligt når der ikke skelnes mellem nultolerancegrænseværdier og sundhedsmæssige grænseværdier.

Vi har ikke uanede økonomiske midler til miljøbeskyttelse, og derfor skal vi bruge pengene klogt, så det har den effekt, som vi ønsker os. Vi skal genoverveje, om praksis er tidssvarende, når vi samtidig kan se, at andre områder på miljøagendaen, herunder klimaomstilling, kræver store ressourcer.

Bragt i: Altinget Miljø 30. aug. 2019

Mit JA