Gå til sidens indhold

JA forstærker samarbejde med nordiske søsterforeninger

JA har sammen med vores søsterforeninger fra Norge, Sverige, Island og Finland netop færdiggjort et projekt, som skal gøre det endnu nemmere at skifte mellem ansættelser i norden. Vi har i samarbejde udarbejdet en rapport, hvor vi har skabt overblik over relevante arbejdsmæssige og praktiske forhold, som man skal være opmærksom på, når man søger job i andre nordiske lande.

Nordisksamarbejde Underskrift

Gæstemedlemsskabsaftale

Alle parterne i projektet har underskrevet en gæstemedlemskabsaftale, som betyder, at man kan beholde medlemskab i sit hjemlands fagforening og få gæstemedlemsskab i op til tre år i værtslandet. Det betyder, at værtslandenes fagforeninger er godt klædt på til at tage imod dig, hvis du får job i udlandet, uden at du behøver at opsige dit nuværende medlemskab og finde en ny forening i værtslandet.

Det har vi gjort for at styrke samarbejdet i de nordiske lande, hvor vores fælles medlemmer arbejder med mange af de samme problemstillinger på tværs af grænser, hvor det er oplagt at styrke samarbejdet ved at udveksle arbejdskraft. Det gælder fx arbejde med miljø, klima og natur, hvor der allerede er flere tvær-skandinaviske projekter.

På nuværende tidspunkt er der allerede mange, som benytter sig af muligheden. Hvert år flytter ca. 50.000 til et andet skandinavisk land for at finde arbejde, mens 260.000 er midlertidigt eller permanent bosat i et andet skandinavisk land, og 70.000 pendler hver dag over skandinaviske grænser.

Samarbejdet mellem de nordiske fagforeninger skal gøre det endnu nemmere for vores medlemmer at få job og evt. flytte til et andet skandinavisk land. Vi arbejder også for at begrænse eventuelle grænsebarrierer landene imellem. De nordiske lande har allerede mange ligheder med hensyn til arbejdsmarked, kultur og stærke fagforeninger – den såkaldt nordiske model. Dog er der også visse lands- og/eller branchespecifikke forskelle, hvor vi adskiller os fra hinanden. Det varierer fra land til land og fra branche til branche, og det er disse forskelle, som vi har kortlagt og beskrevet i samarbejdet.

Praktiske og arbejdsmæssige forhold

Der er visse brancher, hvor anerkendelse af uddannelse kan være en udfordring, men de typiske barrierer er ellers ikke forbundet med selve arbejdet, men ofte med praktiske forhold som fx børnepasning og barsel, hvor det er organiseret på forskellige måder. Der er fx visse lande, hvor det ikke er muligt at søge disse ting, før man er bosiddende i landet.

En væsentlig udfordring er naturligvis sprogbarrieren, som særligt på offentlige arbejdspladser er en begrænsning. Et godt udbud af sprogkurser er vigtigt for at give adgang til disse jobs.

I det politiske landskab er det primært Nordisk Råd, som beskæftiger sig med grænsebarrierer ifm. arbejde i andre nordiske lande, mens politikerne mest fokuserer på enten nationale eller europæiske forhold. Vi opfordrer til, at politikerne også husker at fremme det nordiske samarbejde, da der er en væsentligt bevægelse af arbejdskræft på tværs af de nordiske lande. Og det er en sag, som vi på politisk niveau, som fagforeninger med udgangspunkt i det netop færdiggjorte projekt, fortsat vil arbejde for at forbedre.

Mit JA