Gå til sidens indhold

Cluster-tankegangen kan bane vejen for grønne løsninger

Flere forskellige bæredygtige teknologier har været søsat over de sidste årtier, men det er ikke hver gang lykkedes at få enderne til at mødes og økonomien til at hænge sammen.

Men hvad nu, hvis man opbygger et ”cluster”, hvor man kobler de løse ender sammen og udnytter overskudsvarmen et sted til anden proces og bruger spild fra en proces som ressourcen i anden? Cirkulært utopi? - måske… , men det er dét, som sker lige nu i Greenlab Skive, og der er investeret 1,6 mia. kr., hvoraf langt størstedelen er private midler.

Greenlab Skive var en af de tre cases, som JA satte fokus på tirsdag den 12. marts i samarbejde med Aalborg Universitet i deres bygninger i Københavns Sydhavn. Emnet var overordnet bioøkonomi.

De tre indlægsholdere var Mette Lübeck, lektor i bæredygtig bioteknologi, fra AAU, Jesper Mazanti Aaslyng, Centerchef ved Teknologisk Institut, Christopher Donald, Greenlab Skive, og ordstyrer Asbjørn Børsting, formand for regeringens bioøkonomipanel.

Asbjørn Børsting satte rammen ved at indlede arrangementet, introducere indlægsholderne og fortælle om bioøkonomipanelets arbejde. Bioøkonomipanelet er nu nedsat for anden gang og arbejder indgående med bl.a. proteinforsyning, cirkulær økonomi og værdikæder baseret på biologiske ressourcer.

Bioraffinering af græs

Første indlægsholder var Mette Lübeck, der fortalte om de seneste års forskning i bioraffinering af græs, som flere universiteter og erhverv har arbejdet intenst med og stadig arbejder hårdt for.
Og dét, er der god grund til, for knækker vi koden til bioraffinering, så kan vi slå flere fluer med et smæk. Græsser kan dyrkes som flerårige afgrøder med større kulstofbinding og minimalt udvaskning af næringsstoffer samtidig med, at de potentielle protein- og tørstofudbytter er særdeles høje. Der er dog flere udfordringer, for græs opfører sig ikke som tørt korn, og proteinet i græsset skal gøres tilgængeligt, hvis grise, høns eller mennesker skal spise det.

Skruepresse fra Greenlab Skive

Skruepresse, som presser saft ud af græs (Foto: Mette Lübeck)

ReMAPP - Mikroalger til foder

Anden indlægsholder, Jesper Mazanti Aaslyng, fortalte om projektet ReMAPP på Teknologisk Institut, hvor det undersøges, om man kan dyrke mikroalger i væksthuse fodret med CO2 og næring fra biogas. Projektet løber fra 2018 - 2022, så det er stadig i sin begyndelse.
Jesper lagde ud med at sige, at dette ikke er endnu et algeprojekt til flybrændstof, som der har været utallige af uden megen succes.
Det her handler ikke om energi, men om protein, og potentialet ser lovende ud, for mikroalger har galoperende hurtige vækstrater, over 50 pct. proteinindhold og en god aminosyresammensætning. Om proteinerne er tilgængelige for grise og høns, er ikke helt klart endnu. Det skal forsøg i år vise.

ReMAPP spiller rigtigt godt sammen med biogasindustrien, fordi den har store mængder CO2, som ellers ville gå til spilde. Biogasprocessen danner metan, (biogassen), men også store mængder CO2 som ellers udledes. Næringen fra processen bringes normalt ud på marken igen, men den er mere værdifuld som næring til alger.

Algeprotein

Billedet viser algeprotein. (Teknologisk Institut)

Greenlab Skive - et energi cluster

Tredje indlægsholder var Christopher Donald Sorensen, commercial director i Greenlab Skive, som fortalte om det storstilede og meget ambitiøse Cluster projekt i det nordlige Jylland.

Ideen er at kombinere flere forskellige bæredygtige teknologier, så overskud af energi eller varme fra et sted kan komme til gavn i andre processer. Ligeså kan spild, ressourcer eller CO2 genbruges og recirkuleres. Det smarte er, at det kan sænke omkostninger og skabe bedre økonomi ved at bringe forskellige teknologier sammen.

Forhåbentligt skal Greenlab Skive fungere som et demonstrationssite. ”Show it - don´t tell it”, som Christopher Donald Sorensen sagde. Her skaber man rammerne, så forskellige teknologier kan prøves af i clusteret.

For nuværende er der vindmøller, solceller, biogas, elektrolyseanlæg, pyrolyse og søstjernemel-produktion. Men det er ikke fuldstændigt givet på forhånd, hvilke teknologier som passer ind i clusteret. Hvad er fx den bedste eller smarteste brug af biologiske ressourcer, når bioraffineringsteknologier åbner op for muligheder inden for fx materialer, isolering og kemikalier?

Ifølge Mette Lübeck er der store potentialer i clusterløsninger, hvor virksomheder i et område går sammen om fælles løsninger mht. spildevand, varmeoverskud mv.

GreenLab modellen er meget visionær og en unik model, hvor clusterløsningerne forsøges optimeret gennem minimering af investeringer (leje af grund, billigere energipriser), en række fællesløsninger med gennemtænkte løsninger om infrastruktur mv. samt en kommune, der er ”gearet” til at hjælpe de forskellige virksomheder ift. diverse godkendelser mv.

I JA vil vi følge udviklingen tæt, og det bliver spændende at se, om flere af disse teknologier og måder at tænke i ”Cluster” kan bane vejen for flere grønne løsninger.

GreenLab Skive

Billede: Greenlab Skive (Christopher D. Sorensen)

Mit JA