Gå til sidens indhold

Sådan oplever danskerne en fyring

Opsigelse fra ens arbejde påvirker den enkeltes liv socialt, psykisk og økonomisk – selvtilliden får et knæk, og ens værdi på arbejdsmarkedet er med ét blevet kraftigt reduceret. Ballisagers kandidatanalyse for 2021 har spurgt respondenter, der har prøvet at blive opsagt om, hvordan virksomhederne har håndteret deres opsigelse.

Den Gode Ansoegning

Hver tredje ad de adspurgte (33 pct.) oplever, at deres opsigelse i høj grad eller i meget høj grad er håndteret ’ordentligt’, mens 44 pct. angiver, at opsigelsen i mindre grad eller slet ikke blev håndteret ordentligt og professionelt.

I følge analysen tegner der sig et billede af, at store private virksomheder har større professionalisme omkring fyringssituationer. I det offentlige oplever kun 1 ud af 10, at fyringer er håndteret ordentlig og professionelt.

Får den opsagte et tilbud om et outplacementforløb i forbindelse med opsigelsen, gør det en signifikant forskel, da forløbet opleves mere ordentligt og professionelt. 

Fritstilling

26 pct. er blevet tilbudt en fritstilling ved deres seneste opsigelse, og 12 pct. er blevet tilbudt en delvis fritstilling. Hele er 57 pct. er ikke blevet tilbudt en fritstilling. 

Ledere bliver langt oftere fritstillet end ikke-ledere. Det sker i 63 pct. af tilfældene, mens kun 32 pct. af ikke-lederne er blevet fritstillet. På spørgsmålet om, man fik tilbudt en fritstilling, har 27 pct. svaret ja, mens 55 pct. har svaret nej. I det offentlige fritstiller man kun sjældent, mens man fritstiller oftere i de store private virksomheder (over 249 medarbejdere).

På spørgsmålet om, hvad arbejdsgiveren har gjort forkert i forbindelse med ens fyring, er en uklar eller urigtig årsag til fyringen den største frustration hos den opsagte, mens beskeder afleveret upersonligt, eller at der ikke er styr på reglerne, er andre svar på spørgsmålet. Derudover taler ældre medarbejdere i mindre grad grimt om tidligere arbejdsgivere, end yngre gør.

Nyt job

Ved ledighed anser danskerne ikke jobsøgning som et fuldtidsjob. 31 pct. forventer kun at bruge 0-10 timer på jobsøgning, hvis de blev ledige. 29 pct. forventer at bruge 10-20 timer om ugen ved ledighed.

Mit JA