Gå til sidens indhold

Naturressourcer, permakultur og produktion

Med økonomisk støtte fra JA var et hold naturressourcestuderende en tur på Fyn og Langeland for at se på landbrug og natur. Det udviklede sig til en spændende konfrontation mellem idealisme og landbrugerens virkelighed, som har givet stof til eftertanke og perspektiv på studiet. Her kan du læse en reportage fra turen.

”Selv ukrudtet smager godt,” siger Sigrid, mens hun står og gnasker på Stolt Henriks gåsefod. Vi står i Niklas Milthers store tunnel, hvor han har alt fra bladselleri, glasskål, tomater og portulak til ris, der er ved at forspire i små bakker. Niklas vil nemlig gerne have risengrød til jul, og da han udelukkende lever af det fynske land – udover salt fra Læsø – bliver han nødt til at dyrke risene selv.

Niklas Milthers sagde gradvist sit job op som tjener for otte år siden, og i dag lever han af at dyrke grøntsager på Nordhøj Permakultur – uden maskiner, kunstgødning eller pesticider. Uden for tunnelen viser han os sine bede, hvor han har stor succes med at plante fx rødbeder mellem to rækker af ærter. Rødbederne klarer sig godt i skyggen, ærterne vokser op, og når han høster ærterne, står rødbederne klar nedenunder.

”Kom, jeg vil godt lige vise jer, hvor nemt det er at høste,” siger Niklas Milthers entusiastisk og hiver ubesværet fiberdugen af sine kartofler. Under dugen er bunkevis af sunde, grønne planter, som han med lethed trækker op og ryster fine gule kartofler ud af.

Niklas Milthers spirer selv æblefrø og poder med kviste fra lokalområdet. En dag vil han måske også sælge æbletræer. Som et andet lille projekt er han ved at dyrke vin. Han dyrker efter den italienske metode op ad et træ.

Et hus af sand, ler og halm

Næste stop er hos Bjarne Wickstrøm, der også dyrker permakultur og har gjort det i 35 år. Han bygger huse med ’cop’ – en blanding af sand, ler og halm – som er et bæredygtigt alternativ til beton og mursten. Han har over seks år bygget et hus af cop, som han viser os. Det er et imponerende og charmerende hus i to etager.

Bjarne Wickstrøm bygger også masseovne, som kan varme hele huse op med ved brug af kun en begrænset mængde brænde. Det er en blæsende og kold dag, og hans halvtag over den hjemmebyggede kombinerede brænde- og pizzaovn giver en velkommen varme. Bjarne Wickstrøm står i sit lilla regnslag og fortæller os om sit syn på natur og bæredygtighed:

”Der er en brydning i den grønne omstilling – skal den være high tech eller low tech?,” spørger han os. Svaret kommer han selv med:

”Det kan godt være, at der er plads til begge dele.”

Det passer godt til Bjarne Wickstrøms egen livsstil, der primært næres af den permanente skovhave og kompostbaserede køkkenhave, men også inkluderer en avocado i ny og næ.

Rundt i haven fortæller han om nogle af alle de planter, han har, hvor ”noget er til insekterne, noget er til øjnene, og noget er til ganen.” Der er en skærmsølvblad, som giver kvælstof til systemet, der er sibirisk portulak, som er god i salaten, og der er sæbeurt, som man kan vaske hænder med, når man går i haven.

Vi når slet ikke at høre om alle planterne, men synergien mellem planterne i haven skaber en dejlig stemning, og trods regn og blæst går vi længe rundt og lader os inspirere.

Søndag på Langeland

Søndag begynder vi i Medicinhaverne ved Tranekær på Langeland. Her lærer vi om urter og deres anvendelse. Kyskhedsbusken hjalp munke til at holde deres cølibat, døvnælde skulle være godt mod hæmorider, og der er udviklet kræftmedicin fra en taksplante.

Vi smager på te sødet med Stevia, der er 200 gange så sød som sukrose, og bliver betagede af planters mangfoldige og overraskende funktioner.

Derfra tager vi videre til Skovsgaard Gods, hvor frk. Fuglede har testamenteret sit gods og 389 tilhørende hektar til Danmarks Naturfredningsforening med krav om bevarelse af naturen og landbruget. Siden er det overdraget til Danmarks Naturfond, der i dag driver stedet som landbrug, natur og oplevelsescenter.

Lederen af stedet viser os rundt, og han fortæller, at de på de 120 ha, der er landbrug, driver en underskudsforretning. Det forventer de dog at lave om på i år, og dermed kan de også lykkes bedre med et af deres mål som naturfremmende landbrugere: at være et eksempel på, at fremme natur godt kan hænge sammen med landbrug.

Skovsgaard Gods kan ikke få støtte for at være økologisk, idet de er fredede med krav om økologi. Netop den langvarige økologiske dyrkning er i dag en udfordring, fordi jorden ikke er blevet tilført tilstrækkelige mængder næring. Ikke desto mindre formår de at have en årlig omsætning på tre millioner kroner på deres grøntsager.

Produktionen er dog delvist på bekostning af jordkvaliteten, der bliver forringet af den hyppige kørsel og mængden af næring, som tages ud fra jorden. Vi stiller kritiske spørgsmål til jordbearbejdning og gødningstyper, men det ses tydeligt, at de genopbyggende principper fra de små permakultur landbrug ikke direkte kan overføres til storskala.

Landbruget ved Skovsgaard Gods formår dog at have et højt udbytte af spændende, økologiske grøntsager, og det er klart, at de gør, hvad de kan, for at udvikle på deres praksis, så den giver så god økologisk mening som muligt.

Fra godset tager vi til Langelands sydlige spids – også kendt som Dovns Klint – hvor Naturstyrelsen har vilde heste til at afgræsse et areal på ca. 107 ha. Helt vilde er hestene ikke, men vi får nogle gode snakke om naturtyper og værdien af natur og planter, mens vi vandrer rundt. Vi ser blandt andet majgøgeurt, der vokser på rigskæret.

Et nyt perspektiv på vores uddannelse

På tredjedagen står vi op til et besøg i Den Selvforsynende Landsby, hvor vi ser selvbyggede huse og kreative løsninger på energiproduktion og lærer om deres fællesskab. Vi er snart mætte af indtryk og oplevelser, men den ærlige fortælling om en gruppe mennesker, der gerne vil leve sammen og formindske deres belastning af naturen, er inspirerende, og vi nyder tiden i landsbyen.

Sidst besøger vi Ørbæk bryggeri, som Familien Madsen Ørbæk grundlagde i 1906 i væsentligt mindre skala, end produktionen ses i dag. Bryggeriet blev oprindeligt bygget som et hvidtølsbryggeri. I 1996 overtog Niels og Nicolai Ørbæk og startede deres økologiske produktion af naturfrisk læskedrikke og Ørbæk øl. Vi bliver vist rundt på produktionen og får indblik i processen fra byg til Fynsk forår.

Udmattede, men opløftede vender vi hjem mod København. Det har været en skøn tur, og vi er glade for alle de praktiske erfaringer med natur og bæredygtighed, som er blevet delt med os. Det er dejligt, at JA giver tilskud til en udflugt, hvor man som studerende kan få et perspektiv på sin uddannelse, der sommetider kan virke meget fokuseret på status quo i forhold til landbrug. Store ting kan ske i små haver, og det er opmuntrende at få indblik i den udvikling.

Mit JA