Gå til sidens indhold

Ledigheden nærmer sig niveauet fra før coronakrisen

Tal fra Akademikerne viser, at ledigheden blandt personer, som er dimitteret inden for de seneste to år, er på niveau med ledigheden fra før coronakrisen. Det er gode nyheder, og det samme gør sig gældende for JA’s medlemmer.

Diagram Pil Op

I juli 2021 var ca. 18.900 akademisk uddannede fuldtidspersoner ledige, hvilket er omtrent 2.400 flere end i juli 2019, skriver Akademikerne på deres hjemmeside. Inden for de to sidste år toppede ledigheden i maj 2020 med godt og vel 23.400 fuldtidsledige akademikere. Herfra har ledigheden været stødt faldende med undtagelse af enkelte udsving.

Tal fra Akademikerne viser, at ledigheden blandt personer, som er dimitteret inden for de seneste to år, er på niveau med ledigheden fra før coronakrisen. Det er gode nyheder, og det samme gør sig gældende for JA’s medlemmer. Ledigheden i juli de sidste tre år har været på henholdsvis 3,2 pct., 3,5 pct. og 3,3 pct. i juli 2021 for denne gruppe. Dimittendledigheden følger samme mønster, og har været på henholdsvis 29,6 pct., 33,5 pct. og 29,6 pct. Juli 2021 er således på niveau med ledigheden fra før corona.

Der er også godt nyt for jobsøgende medlemmer – både for dem, der skal have deres første job eller dem, der står over for et jobskifte. Jobmarkedet er således for opadgående, det viser tal fra Danmarks Statistik, Jobnet og jobsøgemaskinen Jobindex. Det er også godt nyt for JA’s medlemmer.

Lige nu er der omkring 40.000 job at søge alene på Jobindex, hvoraf cirka halvdelen er akademiske job. Antallet af jobannoncer ligger lige nu omkring 30 pct. over niveauet fra før krisen, og det har det gjort siden marts. Det er især de private virksomheder og organisationer, der i stort omfang slår stillinger op.

Mit JA