Gå til sidens indhold

IT-sikkerhed og sikkerhed for medarbejderne skal gå hånd i hånd

Et nyt etisk kodeks for sikkerhedstest skal beskytte medarbejderne og sikre gode vilkår for testen.

En lang række myndigheder og organisationer – heriblandt Akademikerne (AC) – gik sidst i januar ud med et fælles etisk kodeks for, hvordan man bør teste IT-sikkerheden, uden det krænker eller udstiller den enkelte medarbejder.

En sikkerhedstest handler langt hen ad vejen om at agere som en fjendtlig aktør for at finde svaghederne i organisationen. Det kan nemt føre til konflikter og situationer, hvor den enkelte medarbejder føler sig krænket eller udstillet. Det kan desuden føre til en dårlig kultur, hvor man ikke tør rapportere fejl, skriver IT-Branchen på deres hjemmeside.

For at imødegå denne usikkerhed og for at bidrage til, at en sikkerhedstest udføres med respekt for de etiske rammer og medarbejdernes hverdag og privatliv, udsender en lang række organisationer på tværs af leverandør, arbejdsgiver og medarbejder i fællesskab et kodeks for udførelse af sikkerhedstests. Du kan læse kodekset på IT-Branchens hjemmeside.

Kodekset afsendes af Akademikerne, Center for Cybersikkerhed, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Regioner, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, HK, IT-Branchen, KL og SMVdanmark.

Mit JA