Gå til sidens indhold

Hver fjerde oplever krænkelser på jobbet

JA har netop gennemført en undersøgelse af krænkelser blandt foreningens medlemmer, og den viser, at JA-arbejdspladserne ligesom mange andre brancher ikke kan melde hus forbi, når det gælder krænkende adfærd: mere end hver fjerde svarer i undersøgelsen, at de er blevet udsat for krænkelser i arbejdslivet.

Seksuelle krænkelser. Sexisme. Mobning. Diskrimination.

Krænkelser kan komme til udtryk på mange forskellige måder, men fælles for dem alle er, at de opleves nedværdigende for den, der bliver udsat for dem, og det påvirker arbejdsmiljøet.

Og desværre kan JA’s medlemmer ikke se sig fri for at være berørt af den anden bølge af #metoo-bevægelsen, der fra efteråret er skyllet ind over det danske arbejdsmarked. I en netop gennemført undersøgelse blandt JA’s medlemmer svarer hver fjerde af i alt 320 respondenter, 57 procent kvinder, 43 procent mænd, at de har været udsat for krænkelser på jobbet.

Oplevet krænkelser

Hvis de indkomne svar afspejler hele medlemskredsene, er det over 1200 JA-medlemmer, der har været udsat for krænkelser i deres arbejdsliv. Det fortæller om en kultur på vores arbejdspladser, som vi skal have fjernet.

Undersøgelsen viser også, at krænkelser skal ses bredere end uønsket fysisk berøring med hånden på låret og tungen i øret. Udover de seksuelle krænkelser kan det være, at man bliver nedvurderet, holdt uden for faglige fællesskaber eller får kommenterer til sin opgaveløsning, sit udseende, sin kultur, sine meninger, eller skal lægge øre til ubehagelig lummer humor, tvetydige hentydninger og anden adfærd, der savner respekt for kolleger.

Hvilke krænkelser

I alle tilfældene er der tale om krænkelser, hvis situationen opleves som sådan af den forurettede – og det gælder uanset, om det er en bevidst krænkende handling, et forsøg på at være morsom, som er gået for vidt, eller ledelsesretten, som har karakter af en unødvendig magtdemonstration.

JA’s undersøgelse gør også op med fordommen om, at det er chefen – en person i en magtfuld position i forhold til den krænkede – der udfører den krænkende handling. Resultatet viser, at det lige ofte er en chef og en kollega, der udfører de krænkende handlinger af JA’s medlemmer.

Uanset hvilken type krænkelse der er tale om, og hvem der udfører den, er det vigtigt, at få fjernet adfærden fra arbejdspladsen, fordi den er usund for arbejdsmiljøet. Der er ingen undskyldning for at krænke, og sker det, er det vigtigt, at ledelsen på arbejdspladsen bliver orienteret, så situationen kan håndteres. Og det kræver, at du ved, hvem du skal gå til, hvis du bliver udsat for krænkende adfærd.

Den lokale TR på arbejdspladsen har en vigtig rolle i at få ændret kulturen på arbejdspladsen og kan opfordre til at blive inddraget, når kollegerne har brug for at få hjælp til at håndtere en krænkende oplevelse. TR’eren er medarbejdernes talerør til ledelsen og har derfor måske nemmere ved at tage sagen op, hvis du ikke selv bryder dig om at tage sagen op.

Men først og fremmest handler det om at handle, mens krænkelsen foregår. At det bliver bredt accepteret, at man siger fra, når man oplever krænkende adfærd, og at det bliver en normal procedure på arbejdspladsen at få hjælp, hvis man ikke selv er i stand til at reagere i situationen. I JA opfordrer vi derfor alle til at overveje, hvordan du selv kan bidrage til at få stoppet krænkelser på din arbejdsplads.

I den kommende tid vil du få endnu flere resultater fra JA's krænkelsesundersøgelse – følg med i JA Nyhedsbrev og på ja.dk.

Mit JA