Gå til sidens indhold

Statens ledere som rollemodeller i psykisk arbejdsmiljø

Som led i OK18 blev en frivillig uddannelse i psykisk arbejdsmiljø målrettet ledere i staten til. Det første hold er allerede begyndt.

En frivillig lederuddannelse skal klæde statslige ledere yderligere på til forebyggelse og håndtering af psykisk arbejdsmiljø på deres arbejdspladser. Det første hold startede op november 2019.

Som led i overenskomstforhandlingerne i 2018 (OK18) mellem Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) blev det aftalt at udvikle en frivillig uddannelse i psykisk arbejdsmiljø målrettet ledere i staten.

Målet med uddannelsen er at styrke ledernes viden og give dem konkrete redskaber til at forebygge og håndtere det psykiske arbejdsmiljø blandt medarbejderne.

Uddannelsen kører over tre kursusdage fordelt over et halvt år, hvor lederne lærer konkrete redskaber, som der bliver mulighed for at anvende i praksis i egen organisation i den mellemliggende periode.

Mellem kursusdagene vil der være netværksmøder, som faciliteres af uddannelsens undervisere, hvor lederne får mulighed for at hente inspiration og sparre, så de lettere kan omsætte det, de har lært, til deres hverdag.

Du kan finde yderligere oplysninger og link til tilmelding her

Mit JA