Gå til sidens indhold

Sådan passer I på fællesskabet, når arbejdspladsen åbner igen

Coronanedlukningen af samfundet har for mange betydet en arbejdsmæssig kolbøtte – men ikke alle har været ramt på samme måde. Derfor er det vigtigt, at der tages hensyn nu, når arbejdspladserne åbner igen, og her er klare retningslinjer en af hjørnestenene, fortæller arbejdsmiljøkonsulent i JA.

Mange arbejdspladser begynder nu at åbne stille og roligt igen efter at have været lukket ned i over to måneder på grund af coronavirus.

Det betyder, at nogle skal arbejde i skiftehold hen over dagen eller ugen, mens andre arbejdspladser har en fast gruppe af medarbejdere, der arbejder hjemmefra, og en anden gruppe, der møder fysisk op.

Den form for arbejde, hvor medarbejdere er delt mellem hjem og arbejdsplads, kaldes ’hybridteams’, og i dem er kommunikation helt central. Ledelsen skal sørge for at sikre, at alle får de samme informationer uanset, hvor de arbejder fra, siger organisationspsykolog hos ArbejdsmiljøCentret Tina Mulvad Jørgensen ifølge arbejdsmiljøweb.dk:

”Når folk sidder forskellige steder, bliver kommunikation og information endnu vigtigere. Når man aftaler og informerer på kontoret, skal man sikre sig, at dem, der sidder andre steder, også får samme informationer. Man skal hele tiden tænke på teamet som en samlet gruppe, uanset hvor folk opholder sig,” siger hun. 

Det kommunikative aspekt er især vigtigt, så alle på arbejdspladsen forstår, hvad principperne bag beslutningen er: Hvem skal fx arbejde hjemmefra og hvorfor, og hvem skal møde fysisk på arbejdspladsen. Det forklarer forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Malene Friis Andersen ifølge arbejdsmiljøweb.dk.

Planen for genåbning skal være gennemsigtig, og ledelsen skal fx være tydelig omkring, hvilke kriterier man åbner op efter, og hvilke hensyn man har taget – forskudte arbejdstider på grund af offentlig transport, at man fortsat har børn derhjemme, eller fordi familiemedlemmer er i risikozonen.

Klare retningslinjer for adfærd

Det er selvfølgelig også vigtigt, at ledelse og arbejdsmiljøorganisationen udarbejder klare retningslinjer, fx for hvilke regler der gælder på arbejdspladsen i forhold til at få sprittet af, hvordan man agerer i storrumskontoret, og hvordan man holder frokostpause.

Men det er vigtigt også at huske den gode dialog i processen og at være opmærksom på forskellige behov hos kollegerne. Der skal være et fælles ejerskab til retningslinjerne, og man skal fastholde et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø i det hele taget, forklarer DSL’s arbejdsmiljøkonsulent, Flemming Bo Petersen.

Når arbejdspladsen tager beslutninger om det praktiske og skaber klare ’leveregler’, kan det kun skabe tryghed, hvis det giver mening og har opbakning blandt medarbejderne. Lavpraktiske løsninger på vores kollegiale samvær, kan også være en løsning på at være sammen, siger han:

”Husk at tænke i helheder og overveje enkle, lavpraktiske løsninger, der kan lade sig gøre uden større ændringer af arbejdsgange og hverdagen på arbejdspladsen. Det helt enkle, som vi kan huske og finder indlysende rigtigt, kan tit være det bedste, når vi skal være sammen igen. På længere sigt kan erfaringerne fra isolationen selvfølgelig betyde mere gennemgribende forandringer. Det må komme lidt efter lidt og kan ikke ske, så snart vi er samlet igen,” forklarer Flemming Bo Petersen.

Ifølge arbejdsmiljøweb.dk findes der endnu ikke meget eksakt viden om, hvordan karantæne og arbejdsrestriktioner under pandemier påvirker vores mentale sundhed.

Udenlandske undersøgelser fra andre pandemier, herunder SARS og Ebola, viser dog, at karantæne i længere tid bl.a. kan give psykiske symptomer på mistrivsel og større følelsesmæssige udsving.

Mit JA