Gå til sidens indhold

Kan landbruget brødføde 10 mia. mennesker og blive klimaneutralt?

Christian Friis Bach gav et tankevækkende oplæg om klima og fødevarer set med de globale briller på JA’s repræsentantskabsmøde.

JA’s repræsentantskab havde inviteret Christian Friis Bach til at give sit bud på de globale udfordringer for klima og fødevaresituationen i kraft af hans uddannelse som agronom, men bestemt også med tanke på hans CV, der bl.a. indbefatter poster som udviklingsminister, international chef i Folkekirkens Nødhjælp og generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp.

”Jeg er en stolt agronom på trods af, at jeg ikke har været tæt på faget i mange år. Men jeg driver da et lille fritidslandbrug,” indledte Christian Friis Bach, før han tog fat på emnet.

Ved håndsoprækning stod det hurtigt klart, at flertallet af repræsentantskabet var optimister i forhold til verdens tilstand mht. klima og fødevareforsyninger. Historisk set har der dog altid været skeptikere, lige fra økonomen Malthus, der i 1798 forudså sultkatastrofer til eksempelvis bogen ’Grænser for vækst’ fra 1972.

”Så der er lidt ’ulven kommer’ over forskellige tiders ekspertudsagn, men fakta er, at de dystre forudsigelser gang på gang er imødekommet af produktionsfremgang, og kornpriserne er kun gået nedad. Kan det fortsætte? Ja… et stykke tid,” betonede Christian Friis Bach og fortsatte:

”Aldrig har verden oplevet så få døde i sultkatastrofer som i årene 2010 – 2016. Men tendensen går nu den forkerte vej, og vi ser en lille stigning i antallet af underernærede. Lige nu lever ca. 800 mio. mennesker med underernæring.”

”En del af forklaringen kan være krige, men også klimaforandringer. FN’s Klimapanel konkluderer, at 1,5 graders opvarmning skaber voldsomme forandringer i landskaberne – bl.a. ørkendannelse, og det har betydning, når landbrug skovbrug og anden realanvendelse står for ca. 23 pct. af verdens klimagasudledninger.”

Ifølge Christian Friis Bach har vi det tekniske potentiale til at gå i nul mht. klimagasudledning, hvis vi gennemfører radikale kostændringer, og som han sagde:

”Landbrugets udledninger stiger – kurven skal knækkes.”

Uddannelse er lig med færre børn

Uddannelse vil være en væsentlig faktor i arbejdet på at justere et andet tal: Jordens befolkning.

”Vi får færre børn i verden, hvis alle får en form for uddannelse og får adgang til prævention. Ca. 200 mio. kvinder verden over ville godt have haft færre børn. ”         

”Meget kan gøres. Det er her, I skal redde verden,” sagde Christian Friis Bach og så rundt på forsamlingen af JA’ere.

”Og det handler bl.a. om bedre fødevareproduktivitet, agroforestry, bedre skovforvaltning, kamp mod jorderosion, jordkompression og salt i jorden.”

Der er generelt set en god udvikling i gang i Afrika, og ifølge Christian Friis Bach er det kontinentet, hvor vi ser det største potentiale for produktionsstigninger.

”Som nævnt får vi færre børn med en uddannelse i bagagen – det gælder også afrikanerne. Og hvis det faktum kombineres med massive investeringer i klimavenligt landbrug, er vi godt på vej. I det hele taget kan vi kun vende udviklingen gennem store investeringer målrettet klimavenlig udvikling blandt verdens fattige landmænd og -kvinder.”

Klimatiltags mulige negative effekt

Klimaforandringer har sandsynligvis allerede ført til en gennemsnitlig reduktion i udbytterne for de ti største landbugsafgrøder på én procent.

”Men klimainitiativer kan have en større og mere negativ effekt på sult og fødevareforsyning end selve klimaforandringerne,” fastslår Christian Friis Bach.

”Vi vil opleve højere kornpriser og flere sultende mennesker, hvis vi gennemfører klimatiltag, som ikke er tilstrækkeligt gennemtænkte. Vi skal arbejde med både bioenergi og skovtilplantning, men det skal gøres på den rigtige måde for ikke at få en negativ effekt på fødevareudbuddet.”

”Desuden skal fødevarer produceres så lokalt som muligt, og der markant mere gang i bylandbrug. Vi har brug for alle former for landbrug, og med bylandbrug forudser jeg også et mindre madspild,” sagde han og sluttede:

””Men skal mit oplægs indledende spørgsmål besvares, så er det et forsigtigt ’ja’ – hvis vi øger indsatsen på alle fronter i Afrika.”         

Mit JA