Gå til sidens indhold

Ansvarlighed, klima og pension

Såkaldte klimamæssigt ansvarlige investeringer er nu et specifikt krav i Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger. Det besluttede PJD’s bestyrelse kort før jul. I den forbindelse hilses regeringens klimalov og kravet om 70 pct. reduktion af klimagasser velkommen.

Bestyrelsen i Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger (PJD) har kort før jul vedtaget en række initiativer, der for alvor skal bringe klimarelaterede problemstillinger ind i arbejdet med investeringer.

PJD mærker tydeligt to tendenser i medlemsgruppen. Der er dem, som er meget rationelle i deres betragtninger – de forventer, at PJD er til for at generere det største overskud til glæde for medlemmerne.

På den anden side står en gruppe medlemmer, der selvfølgelig helst ser et stort overskud, men de er mere følelsesbetonede og politiske i deres tilgang. Der skal tjenes penge, men ikke for enhver pris.

Med samfundets øgede fokus på klimaproblematikken har også PJD påbegyndt en kursændring. 

PJD er ikke alene

PJD er en del af et større fællesskab under Sampension Administrationsselskab A/S. Formålet med fællesskabet er at opnå en størrelse og en skala, så omkostningerne kan presses ned. Kort sagt et fornuftsægteskab mellem en række pensionsselskaber, der har kan fungere sammen og har det samme syn på verden om at skabe mest mulig værdi til medlemmerne.

Ejerkredsen i Sampension Administrationsselskab A/S består af Sampension Livsforsikring A/S (88 pct.), ISP Pension (6 pct.) Arkitekternes Pensionskasse (3 pct.) og Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger (3 pct.).

Med blik mod det grønne

Sampension-fællesskabet har på nuværende tidspunkt grønne investeringer for omkring 11,3 mia. kr., heraf bl.a. for 4,7 mia. kr. i skov og for 2 mia. kr. i løsninger inden for vedvarende energi og grønne energiformer. Desuden har fællesskabet en beholdning af grønne obligationer på omkring 800 mio. kr., der netop er udvidet for omkring 300 mio. kr.

”Ansvarlige investeringer og langsigtet, stabilt afkast følges ad. Det betyder, at når en grøn eller bæredygtig investering giver samme eller højere rente, som andre obligationer med samme risiko, så investerer vi selvfølgelig i den,” forklarer Jesper Nørgaard, der er viceinvesteringsdirektør i investeringsafdelingen i Sampension, under et interview.

Sampension-fællesskabets investeringsafdeling forventer, at grønne obligationer i de kommende år vil fylde mere i de samlede investeringer.

”Der er helt klart flest omkostninger ved de ’svære’ og lidt sjovere investeringer såsom unoterede aktier, vindmøller og ejendomme. Men der kræves muskler, kroner og øre bag”, siger Jesper Nørgaard.

Ansvarlige investeringer

”Set i helikopterperspektiv tager vi med vores ændrede fokus mod ansvarlige investeringer udgangspunkt i internationale retningslinjer. Fx anbefalinger og guidelines fra EU, FN og OECD, som alle har gjort sig kloge på og beskrevet ansvarlig investeringspolitik”, betoner han og fortsætter:

”Det kan fx være FN´s 10 principper for bæredygtig virksomhedsadfærd, OECD´s anbefalinger for ansvarlig virksomhedsadfærd eller EU´s sanktioner”.

Hidtil har PJD haft meget specifikke formuleringer til de socialt ansvarlige investeringer og selskabernes ledelsesmæssige ansvar, men nu er der også behov for specifikke formuleringer i forhold til miljømæssigt ansvarlige investeringer.

Desuden skal der formuleres specifikke krav til klimamæssigt ansvarlige investeringer.  

Vi sondrer mellem miljø og klima

”Vi har i flere år haft et øje for menneskerettigheder, korruption og miljø. Men sidstnævnte hidtil med et smallere fokus, hvor vi så på, om virksomhederne svinede i nærmiljøet. Klimavinklen var ikke tydeligt med, men det er den så kommet nu”, oplyser viceinvesteringsdirektøren.

”Vi har fremover en klar sondring mellem miljø og klima. I første omgang har vi overvejelser om, hvordan vi kan forholde os konkret til Parisaftalen. Det er ikke ligetil, da aftalen afspejler en enighed om målene, men hvad med metoden og udmøntningen? Der mangler en konkret tilgang, vi som pensionsselskab kan forholde os til”.

”Vores vision her i PJD er da også, at hvis vi som et lille land kan implementere løsninger og initiativer, der kan adopteres ude i verden – og gerne til store lande som fx Kina, så er vi nået langt”.

Den danske regering har med sin klimalov formuleret et specifikt mål om 70 pct. reduktion af udledningen af klimagasser inden 2030, som er baseret på tankegangen, at mange bække små, gør en stor å. På den anden side er statens initiativer utilstrækkelige, hvis målene skal nås – der skal også handles via personlige valg – eksempelvis pensionen.         

”Men det er en smal sti – vi skal gå balancegang, og barren ligger højt. Vores dilemma er, at vi på den ene side skal sikre vores medlemmer en god opsparing til deres alderdom, men på den anden side skal denne opsparing sikres via en ansvarlig investeringspolitik med øje for klimahensyn – udover vores hidtidige hensyn som fx menneskerettigheder og korruption. Disse hensyn behøver gudskelov ikke nødvendigvis være modsætninger – vi plejer at sige, at afkast og ansvarlighed går hånd i hånd”, forklarer Jesper Nørgaard.

Carbon Footprint som værktøj

Alt dette kræver nødvendigvis en god dialog. Der er behov for klarhed og mere information, hvis PJD skal være tydelige mht. politik og retningslinjer for ansvarlige investeringer.

”Fremadrettet vil vi arbejde med hele aktieporteføljens Carbon Footprint, og virksomheder der ikke rapporterer omkring deres klimarisici vil have vores bevågenhed”, siger Jesper Nørgaard.

Et af PJD´s nye klimainitiativer er at holde øje med selskabernes Carbon Footprint.

”Mere præcist følger vi, hvor meget CO2 der udledes via produktion og forbrug. Og det er ikke enkelt. Jo mere ’forhistorie’, du tager med i forhold til fx varens oprindelse, levetid og genanvendelsesmuligheder, jo mere usikre bliver beregningerne”.

”Eksempelvis vil elbiler, isoleringsmaterialer og vindmøller have et højt Carbon Footprint, når varerne forlader fabrikken, men i løbet af et stykke tid vender CO2-beregningen, og vi kan se en klimagevinst”, beskriver Jesper Nørgaard og fortsætter:

”Det er et af vores væsentlige initiativer i forhold til ansvarlige investeringer – at beregne os frem til en CO2-neutral portefølje. Den 1. januar 2020 indføjer vi et konkret mål om at reducere vores Carbon Footprint aftryk årligt over tid. Desuden skal aftrykket være lavere end benchmark – vi skal altså være bedre, end hvis vi blot passivt investerede i en bred portefølje af selskaber”.

PJD har dog allerede sat gang i arbejdet. Aktieporteføljernes Carbon Footprint blev beregnet første gang primo 2019, og for øjeblikket undersøges mulighederne for at reducere fodaftrykket uden at forringe afkastet.

De første resultater er lovende. Der er mulighed for 15-30 pct. reduktion af porteføljens Carbon Footprint.

PJD´s dilemmaer

PJD erkender, at der desværre er et behov for fossile brændstoffer – ikke mindst i vækstlande som Kina og Indien. Men nu begynder man i mindre målestok med at ekskludere virksomheder fra porteføljen, hvor kul og tjæresand udgør mere end 30 pct. af deres omsætning.

”Kul og tjæresand er de fossile brændstoffer, som sætter det største Carbon Footprint, og derfor begynder vi her. Det er svært at forestille sig en verden helt uden gas og olie i de kommende år, men vi kan bevæge os i den retning. Det er desuden vigtigt, at vores eksempel kan følges i fx ulandene. Hvis det globale samfund ikke kan følge os, har vi fejlet. Vi skal fare med lempe og påvirke den intelligente samfundsudvikling globalt set”, siger han og uddyber:

”Hvis virksomhederne viser, at deres grønne energiandel stiger og fx kulafhængighed falder, så beholder vi dem i porteføljen. Ørsted er et godt eksempel på en virksomhed, der relativt hurtigt kunne omstille sig fra fossile brændstoffer til mere grøn energi”.

”Vi har også vores dilemmaer. Eksempelvis har vi ekskluderet Saudi Arabien fra vores portefølje pga. menneskerettigheder, og dermed også det statskontrollerede olieselskab Aramco, selv om den saudiske olie er noget af den olie med det laveste Carbon Footprint”.

PJD ’scorer’ fremover alle pensionsselskabets virksomheder uanset sektor i forholdt til en ’Energy Transition Strategy Score’. Dvs. at de rates efter, hvor gode de er til at tilpasse sig en bevægelse mod et carbonfrit samfund – PJD ser på villighed og evne til transition i overvågningen af porteføljerne.

Svært med landbruget

Landbruget står for en stor del af den danske udledning af klimagasser, men det er ikke nemt at placere investeringer i et erhverv med hovedsageligt selveje.

”Måske kommer investeringsmulighederne på banen om nogle år. Men det, vi mangler, er nogle fornuftige, investerbare løsninger i erhvervet. Det er i øvrigt en vigtig pointe for os – de klimavenlige løsninger skal være investerbare”, forklarer Jesper Nørgaard og fortsætter:

”Se fx på vindmøllerne. Der lå allerede fra starten af vindmølleeventyret nogle faste rammer, og hurtigt kom der store spillere på banen som Vestas og Siemens, og vores investeringsmulighed gennem aktier er ligetil”.

Vi har ikke råd til at tage fejl

Folk har måske den opfattelse, at PJD med sin politik om ansvarlige investeringer burde understøtte den teknologiske udvikling på klimaområdet ved at investere i mindre fremstormende virksomheder, der er undervejs med en ny, energivenlig opfindelse.

”Men institutionelle investorer som os har ikke råd til at tage fejl. Vi må vende blikket mod de større, veletablerede erhvervsvirksomheder. De har eksperterne, der kan vurdere teknologiens værdi”, fortæller Jesper Nørgaard og giver et eksempel:

”Hvis du tager FLSmidth, så kan de implementere klimaløsninger og gøre dem investerbare – fx en opfindelse, der betyder et fald i cementproduktionens energiforbrug – mens en investering i en enkeltperson, som vil bygge en insektfarm til foderproduktion er en meget usikker investering”, pointerer han og slutter:

”Vi hilser regeringens klimalov med krav om 70 pct. reduktion af klimagasser velkommen. Det gør vores arbejde lettere i forhold til at finde de virksomheder, der har viljen og potentialet til omstilling”.  

Mit JA