Gå til sidens indhold

Ros til grønne initiativer i finansloven

Mandag den 2. december landede næste års finanslov. Den indeholder mange grønne initiativer inden for natur, miljø og fødevarer, som skal hjælpe Danmark til at nå det politisk fastsatte reduktionsmål for udledning af drivhusgasser i 2030. Og der er ros til den grønne planer fra JA's formand.

En grøn fremtidsfond. En skovfond. Udtagning af landbrugsjord. Udlægning af urørt skov. Og en klimalov.

Finansloven 2020, der landede mandag den 2. december, indeholder adskillige grønne elementer inden for natur, miljø og fødevarer, som skal bidrage til at kunne nå regeringen og støttepartiernes politisk fastsatte mål om at en reduktion af udledningen af drivhusgasser i 2030 på 70 procent i forhold til 1990.

De mange grønne fremtidsplaner glæder JA’s formand, Hans-Henrik Jørgensen:

”Det er især disse områder, som medlemmerne af JA arbejder inden for, og derfor har fagforeningen en stor interesse i, at områderne har politikernes opmærksomhed. Derfor vil vi godt rose den vifte af grønne initiativer, som regeringen nu har fremlagt via Finansloven,” siger han.

Danmarks Grønne Fremtidsfond

Et væsentligt, grønt initiativ er Danmarks Grønne Fremtidsfond, som parterne bag aftalen har afsat 25 milliarder kroner til. Den skal i hovedtræk investere i grønne, bæredygtige projekter og skabe grønne arbejdspladser.

Fonden skal bidrage til en national og global grøn omstilling, herunder udvikling og udbredelse af nye teknologier. Samtidig skal fonden bidrage til at løse de udfordringer, som klimaforandringerne og en voksende verdensbefolkning skaber i form af fødevaremangel og vandknaphed.

Den præcise udformning af fonden endnu ikke er på plads. Regeringen præsenterer i løbet af 2020 et konkret oplæg til etableringen for aftalepartierne Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet til videre drøftelse.

Udtagning af landbrugsjord, klimalov og urørt skov

I aftalen er der afsat to milliarder kroner frem mod 2030 til udtagning af landbrugsjord for at bidrage til at reducere landbrugets drivhusgasudledning.

Pengene bliver fordelt frem mod 2030, så der i perioden 2020-2029 bliver 200 millioner kroner årligt til at udtage kulstofrig landbrugsjord og erstatte den med andre jorder. Med pengene kan der fremover blive taget cirka 1500 ha lavbundsjord ud om året.

Finansloven indeholder også aftale om en klimalov, og den landede fredag aften den 6. december med et bredt flertal i Folketinget bag. I kølvandet på den skal følge en klimahandlingsplan, som skal sikre, at reduktionsmålene kan nås.

Som en del af finanslovsaftalen er regeringen også enig med sine støttepartier om at prioritere udlæg af urørt skov på statslige arealer. Der afsættes 20 millioner kroner årligt fra 2020.

Målet er at skabe levesteder for dyr og planter og derigennem gavne biodiversiteten, oplyser Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

”Klimaudfordringerne er naturligt nok et område, vi har fokus på, og vi mener, at det skal tænkes ind i flest mulige indsatser. I den forbindelse vil vi godt pointere, at urørt skov nok har en effekt på biodiversitet, men er uden klimaeffekt,” pointerer Hans-Henrik Jørgensen.  

Mere urørt skov er ikke de eneste planer, der er for de danske skove i næste års finanslov. Regeringen er også i gang med at undersøge muligheden for at etablere en skovfond i samarbejde mellem stat, kommuner, civilsamfundet og erhvervslivet.

Fonden skal varetage frivillig finansiering til skovinitiativer og sikre, at både offentlige institutioner, erhvervsliv og civilsamfund får mulighed for at yde et bidrag til den fælles indsats for klimaet – fx i form af skovrejsning og udtagning af kulstofrig landbrugsjord. Der er afsat 100 millioner kroner i 2020 til fondens aktiviteter.

Mit JA