Gå til sidens indhold

JA i Jyllands-Posten: "Sæt mudder på finansloven"

Eva Ortvald Erichsen, bestyrelsesmedlem i JA, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten den 22. oktober om klimaproblemer skabt af dræning af lavbundsjorder og moser.

Det er skidt for klimaet, når vi fælder regnskoven i Amazonas, men et andet stort klimaproblem er, at vi dræner moser og såkaldte 'lavbundsjorder', så jorderne bliver tørre og kan opdyrkes til landbrug. Det var positivt i en tid, hvor der fokus på at øge fødevareproduktionen, men mosejorder har lagret store mængder af CO2, som nu bliver udledt som drivhusgas, når jorden ikke længere er våd.

Og det er rigtig problematisk, fordi moser og lavbundsjorder har oplagret lige så meget CO2 som en fuldvoksen skov. Situationen er faktisk den, at dræning af de danske lavbundsjorder udleder så meget CO2 og andre drivhusgasser, at det ifølge officielle tal fra Aarhus Universitet (til indrapporteringen til Kyoto-protokollen for Danmarks udledning af drivhusgasser, red.) svarer til 7 pct. af hele Danmarks samlede udledning eller 30 pct. af landbrugets.

Dræning af moser og våde jorder er således et af de største, men også mindst kendte, klimaproblemer. Og det selvom arealerne kun fylder omkring 2 pct. af Danmarks areal eller 4 pct. af landbrugsjorden.

Det er en problemstilling, som vi som samfund ikke kan sidde overhørig. Vi bliver nødt til at forholde os til problemet i de igangværende finanslovsforhandlinger og særligt ift. den meget omtalte klimalov, som skal sikre Danmarks omstilling mod et klimaneutralt samfund.

De gamle mosearealer, som vi startede med at dræne i slutningen af 1800-tallet, gælder eksempelvis Lammefjorden i Nordsjælland, store Vildmose i Nordjylland og tøndermarsken i Sønderjylland. Vi bør kigge på, hvordan og om disse og andre arealer skal gøres våde igen.

Når de drænede landbrugsjorder igen bliver mosejorder, begrænser vi den store udledning af CO2. Herefter kan de tabte lagre genopbygges – selvom om det tager lang tid.

Flere moser vil også være en væsentlig forbedring for miljøet og biodiversiteten. Moser og vådområder virker nemlig som et filter for landbrugets udledning af næringsstoffer og kan derfor være med til at beskytte åer, vandløb og fjorde mod iltsvind. Moserne vil også skabe nye levesteder for fugle, padder og andet dyreliv.

Heldigvis har både Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening anerkendt problemet, og de er gået sammen om et forslag om en jordreform. De to foreninger vil sammen med landmænd og lokalforeninger finde de mest oplagte arealer, der kan laves til moser igen.

Dette samarbejde fortjener alt mulig ros, og i JA kan vi kun opfordrer til, at vi sætter fokus på problemstillingen. Det ville være et forbilledligt initiativ, der vil skabe international opmærksomhed på et næsten fuldstændigt overset klimaproblem.

Mit JA