Gå til sidens indhold

Gør din arbejdsplads noget særligt for arbejdsmiljøet?

Har din arbejdsplads skabt resultater for arbejdsmiljøet, som andre arbejdspladser kan lære af? Så er det nu, I skal indstille jer til Arbejdsmiljøprisen 2020.

Går du hver dag på arbejde i Danmarks bedste arbejdsmiljø? Så kan du indstille din arbejdsplads til Arbejdsmiljøprisen 2020.

Prisen uddeles inden for fire kategorier: arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø, ergonomi samt unge og nyansattes arbejdsmiljø.

Målet med Arbejdsmiljøprisen er, at de gode eksempler bliver udbredt og kan være med til at inspirere andre arbejdspladser til at gøre en ekstra indsats og finde nye veje inden for arbejdsmiljøarbejdet.

De overordnede kriterier for vurdering af de indstillede arbejdspladser er, at arbejdsmiljøorganisationen, ledelse og medarbejdere har samarbejdet om indsatsen, og at indsatsen har medført konkrete resultater.

Desuden bliver der lagt vægt på, at resultaterne er en vedvarende, synlig forbedring af arbejdsmiljøet, fx ved at ændre kultur, rutiner eller processer.

Desuden skal indsatsen kunne udbredes til andre afdelinger eller arbejdspladser.

Læs mere om kriterierne for hver af de fire priskategorier og finde indstillingskema på arbejdsmiljøprisen.dk.

Sidste frist for at indstilling er tirsdag den 14. januar 2020. Arbejdsmiljøprisen 2020 uddeles tirsdag den 21. april 2020 ved en temadag i DGI-byen i København.

Mit JA