Gå til sidens indhold

Rentefrie lån

Tænker du på at blive selvstændig og starte egen virksomhed? Har du planer om en udvidelse? Går du med en iværksætter i maven? Har du en god ide eller planer om et projekt, der kan tjene sig selv ind igen?

Så kan Dansk Hortonomforenings kredit-ordning være noget for dig.

Dansk Hortonomforening har placeret en del af sin formue i Folkesparekassen, og der er mulighed for at låne op til 700.000 kr. til en meget lav rente. Summen stilles til rådighed for alle medlemmer af JA i form af en eller flere kredit-portioner.

Kreditten er rentefri, men der betales et administrationsgebyr på p.t. 4,5 pct. p.a. samt et stiftelsesgebyr på 2,5 pct. af lånet. Der skal stilles almindelig sikkerhed for lånet, som normalt skal tilbagebetales over to år.

Ansøgninger mærket Kredit-ordning kan løbende indsendes til

Dansk Hortonomforening/JA
Peter Bangs Vej 30
2000 Frederiksberg
(du skal dog regne med 1 måneds behandlingstid).

Ansøgning skal indeholde:

Forretningsplan, med særlig vægt på aspekter af interesse for hortonom-standen.

Likviditets-budget, og hvorledes likviditetsbehovet forventes dækket.
Oplysninger om ansøgers personlige økonomi (seneste skatteopgørelse, engagementsoversigt fra eget pengeinstitut).
Mulighed for sikkerhedsstillelse (ejendomme, livsforsikring, personlige kautioner).

Hvis vi modtager flere ansøgninger, rangordnes disse efter følgende kriterier

1. Projektets interesse for DH
2. Ansøgerens behov
3. Projektets grad af professionalisme / risiko

Normalt vil det bedst kvalificerede projekt få opfyldt hele sit kreditbehov, før der tildeles kredit til de efterfølgende projekter.

Mit JA