Egely - Praktisk info

 

Lejen inkluderer forbrug af el, vand, varme, telefon (indlandssamtaler) og internet. Man skal selv medbringe sengelinned, håndklæder og viskestykker. Der er service og sovepladser til 12 personer (8 senge, 2 gæstesenge og 1 dobbelt sovesofa). Rengøringsmidler, elpærer og andre forbrugsvarer købes normalt af lejerne af huset efter behov.
 
Køkkenet er velfungerende til de flestes behov, men man skal ikke forvente, at der er udstyr til alle formål. Hvis man har særlige behov, er det derfor en god idé at medbringe eget udstyr. Det er almindeligt, at man efterlader langtidsholdbare madvarer, te, kaffe, krydderier og rengøringsmidler, som kommende lejere kan få glæde af.
 
Der findes et lille musikanlæg i stuen til cd, kassettebånd og mulighed for tilslutning af minijackstik. Der er DVD-afspiller og TV med basis tv-kanalerne. Der er desuden trådløst internet og nærmere information herom i husets gæstebog.
 
I huset findes materiale om de mange muligheder for vandreture og udstillinger og børneaktiviteter i området. Turen med veteranbanen til den lille restaurant på Vrads station er på mange måder nærliggende. Der er heller ikke langt til mange midtjyske attraktioner, bl.a. Aqua i Silkeborg, Himmelbjerget, Randers Regnskov, det lille museum i den gamle skovridergård på Palsgård distrikt og helt tæt på et vandland på campingpladsen i selve Bryrup. Der er muligheder for at foretage indkøb af madvarer i Bryrup.
 
Man skal være opmærksom på, at der er en smæklås på indgangsdøren, så man kan risikere at lukke sig ude. Skulle det ske, eller skulle man på anden måde komme i knibe, så kan man kontakte sekretariatet 33 21 28 00 eller Kristian Løkke Kristensen på tlf. 6167 6891.
 
Den lokale kontaktperson er ikke vicevært, og man forventes selv at løse mindre problemer, som i et almindeligt sommerhus. Man kan videregive relevante oplysninger til kommende lejere i gæstebogen.
 
Som lejer forventes man at efterlade huset i pæn, ryddet og rengjort stand til kommende lejere. Der er ikke tilknyttet rengøringshjælp udefra, så man skal selv sørge for fx at vaske op, stille på plads, støvsuge og vaske gulve, inden man rejser.
 
Hvis man er mange på ferie samtidig, hober husholdningsaffaldet sig hurtigt op, og det kan give problemer for de efterfølgende lejere og ved afhentningen af affaldet. Særligt skal man være opmærksom på, at affaldscontaineren kun tømmes hver 14. dag - fredag i ulige uger. Der henstilles derfor til at sortere affaldet, så alene affald, der ikke kan afleveres på genbrugspladsen lægges i containeren til husholdningsaffald. Brændbart affald, flasker, pap mv. kan afleveres på genbrugspladsen beliggende Ansøvej 1A, Them.
 
Når huset forlades i vinterhalvåret, skal alle radiatorer stilles på 1 på 1. sal og 1 ¼ i stueplan. Gulvvarmen i de to badeværelser stilles på 3.
 
Alle døre undtagen til kælder, entreen mod øst og skunke skal stå åbne af hensyn til udluftningen.
 
Ved problemer med fyret skal Dansk Varme Service kontaktes på nr.: 7010 9800 i stedet for Them VVS.
Them VVS kontaktes på nr.: 8684 9535 eller 2162 4992 ved øvrig VVS arbejde. Aftalen er lavet med begge nævnte.
 
For øvrige oplysninger, skriv til: sv@fsek.dk - oplys altid navn, adresse og medlemsnummer.

 Kontakt JA

Susanne Vilbrand
Tlf.:
33212800
Sidst ændret: 17-04-2018