Gå til sidens indhold

Lønforhandling

Lønforhandling kræver forberedelse - og du kan få hjælp af JA.

Parat til næste lønforhandling …?

En lønforhandling er en proces, der begynder længe før, du sidder over for chefen og skal argumentere for, hvorfor du skal have mere i løn. Du gør derfor dig selv en stor tjeneste ved at begynde forberedelsen til din næste lønforhandling i god tid. Det kan JA hjælpe dig med.

Hvis du er ansat på en individuel kontrakt, er det dig selv, der skal forhandle med arbejdsgiveren, men du kan få råd og vejledning i JA. Her på JAs hjemmeside kan du finde en lønstatistik, som kan være et godt værktøj. Desuden kan du ringe til sekretariatet, hvor du kan få hjælp og sparring til forhandlingerne.

For ansatte i det offentlige vil det være tillidsrepræsentanten, der forhandler din løn. Hvis der ikke er en tillidsrepræsentant, er det JA der forhandler din løn, men det sker i tæt dialog med dig. I dialog med dig udvikler vi kravene og skaber argumenterne. JA forhandler med arbejdsgiveren, men der bliver først indgået aftale, når du har accepteret den.

Størstedelen af forhandlingerne foregår via e-mail og telefon, men hvis det går i hårdknude, eller der er særlige vanskelige forhandlingsvilkår, så kommer JAs forhandlingskonsulent ud på arbejdspladsen.

Du kan finde løntabeller for jobs i det offentlige og lønstatistikker for det private arbejdsmarked på hjemmesiden til brug for lønforhandlingerne.

 

Mit JA