Gå til sidens indhold

Webinar: Bliv langtidsholdbar – om stressforebyggelse i hverdagen

Stress påvirker mange danskeres hverdag – enten direkte fordi de selv er ramt eller indirekte via kolleger, venner eller familie.

Stressforebyggelse.Bliv Langtidsholdbar.GAJ

Det er godt at vide, hvad man skal være opmærksom på i praksis – så du kan passe på dig selv på den lange bane. Dette webinar giver dig indsigt i hvad stress egentlig er – og ikke er – og konkrete råd, du kan bruge i hverdagen til at styrke din selvledelse.

Så deltag i webinaret – og hør om:

  • Hvad er stress egentligt – og få aflivet myterne. Hvad udløser det og hvad gør det ved kroppen på den korte og længere bane
  • Alarmsignaler: hvad skal du være opmærksom på hos dig selv og dine kolleger
  • Hvad skal du være opmærksom på i forhold til at forebygge og passe på din krop? – her bliver du præsenteret for energikontoen og hvordan du kan anvende den i praksis
  • Forebyggelse i arbejdslivet– selvledelse og prioritering – og de fælder vi typisk falder i

På webinaret får du relevant viden og konkrete redskaber, du kan bruge med det samme, og du har i webinaret mulighed for at deltage aktivt og stille spørgsmål undervejs.

Webinaret henvender sig til alle, der gerne vil blive klogere på, hvordan de skal håndtere hverdagens udfordringer og samtidig passe på dem selv. Deltagerantallet er begrænset til 100 deltagere: 

  • Du deltager via computer, smartphone eller tablet.
  • Det er en fordel med headset, men du har ikke brug for webcam.
  • Du modtager ca. 1 uge før afholdelse guidelines til, hvordan du får adgang til webinaret. 

Hvis du vil lære mere om dine muligheder for at forebygge og håndterer stress, kan du deltage i et andet spændende webinar om stressforebyggelse i hverdagen: ”Det gode samarbejde forebygger stress”, som afholdes mandag den 3. februar. Dette webinar omhandler, hvordan stress og relationer hænger uløseligt sammen.

Fakta: Hvad er et webinar?
Et webinar er et web-seminar, som foregår på nettet. Her møder du din underviser og facilitator live. På selve webinaret er der mulighed for at stille skriftlige spørgsmål til underviseren.

Marianne Bach.2 GAJ

Om underviseren
Marianne Bach Lauridsen, cand.psych. aut. - erhvervspsykolog og terapeut
Marianne har mange års erfaring med udvikling af mennesker og organisationer. Hun er uddannet cand.psych.aut og arbejder både i det private og offentlige regi, samt i egen klinik. Hendes specialeområder er stress, trivsel, kommunikation, ledelse og samarbejde. Mariannes mangeårige arbejde som erhvervspsykolog vil du kunne opleve i forhold til hendes tilgang, viden og erfaringer.

Marianne er en fantastisk praksisnær underviser og dygtig til at formidle hendes budskaber på en professionel måde med et glimt i øjet. Wecademy har udviklet mange webinarer i samarbejde med Marianne, og derfor vil du også opleve hende, som en garvet og rutineret online underviser.

Om e-facilitatoren
Anne-Mette Rønholt, Grundlægger af WECADEMY
Anne-Mette har mange års erfaring i at udvikle og afholde virksomhedstilpassede webinarer, efacilitering samt undervisning i, hvordan man bliver en god online underviser. På webinaret sørger hun for at inddrage og skabe samspil mellem dig, de øvrige deltagere og underviseren. Anne-Mette har i mere end 20 år arbejdet som konsulent inden for HR, herunder med rekrutteringer og kursusdesign.

Anne-Mette grundlagde i 2014 Wecademy med henblik på, at flere får mulighed for at få tilgå viden, fleksibelt og digitalt. På Wecademys webinarer tilrettelægges undervisningen altid med fokus på, at du skal kunne anvende den nye viden i praksis. Vi udvikler vores webinarer ud fra teoretiske modeller, og derfor finder du naturligvis kildehenvisninger på materialet. Vi udleverer materialet til dig efter webinaret. 

Kontakt

Gert Aagaard van Hauen
Chefkonsulent

gert.jpg
Mit JA